Steve Jobs - min nye buddy

Her den sidste uge er der sket så meget inden i mig, og den støj og stank jeg fik i søsyge (jf. sidste blog)
var da ingenting i forhold til, hvad starten af ugen bød på af sjæle-bølger, virvar, skvulpen og
underkastelse i mit indre. Jeg var simpelthen blevet så træt af trummerummet og de daglige pligter, savnede samtidig inspiration til hjernen, og var utålmodig på opfyldelsen af de næste mål. Deriblandt et job udenfor Ærø. Jamen det gjorde så ondt og tendenserede tude-terapi.

Men midt på ugen - da min mand kom hjem efter 11 uger på søen - gik jeg i gang.... med julegaven. Mere end 600 sider om Steve "Apple" Jobs af Werner Isaacson. I skrivende stund er jeg dybt taknemmelig overfor disse fyre. Jeg er så begejstret. Mit kendskab til Jobs var minimalt, nu er han med mig overalt. Fordi han er i sjælen på min Iphone. På nuværende har den fokuserede læsning kostet et lille offer, men det har været det hele værd. Det var såmænd bare facebook, der måtte takles med en kold tyrker, for at jeg i stedet kunne læse. Set i bakspejlet sgu egentlig en meget god beslutning, da jeg godt kan hænge for længe.. på fb.

Nuvel som sagt, det er en lang bog, og jeg kendte knap til Apple inden jeg læste. Jeg har dog en Ipod og en Iphone, og har i 2011 drømt om at få en Mac (især da jeg besøgte min veninde i Oslo, som har tre), men hvor har jeg fået meget ud af den bog. Er taknemmelig for at mit fokus kom ind i bogen og væk fra tudeterapien. Det var guddommeligt. Bedre en lykkepiller. Faktisk opstod et lille tre trin system, hvor det første var at give slip på kontrollen. Jeg ønskede at dele det med hele universet og annoncerede på facebook: "Jeg overgiver mig. Giver slip".
Det kan lyde så nemt, men det var det nu ikke. At lade pc, mails, venner og andre være, mens jeg havde fokus på at genvinde min egen styrke UDEN adspredelse, det krævede lidt af en overvindelse og måske i sær for en type som mig. Nogle har tidligere døbt begrebet social detox ha ha. Dermed troede jeg faktisk, at det sværeste var bag mig. Jeg tog så grueligt fejl.

Den ene så at sige "venskabelige konflikt" efter den anden væltede ind over mig, men i mit Giv slip gear og med min nye tætte kontakt med de mange gode budskaber i bogen, der var det faktisk en god Zen cocktail for jeg gjorde ikke noget. Heller ikke da en yderst ironisk og lige så yderst dårligt timet mail tikkede ind fra min mor. Orkede det ikke. De mange følelser og indre pres blev efterfulgt af en enorm træthed og i denne uge har jeg sovet både morfar og farfar- ind imellem læsningen.

Men nu ser jeg meningen med det hele. I dag skrev en i mit netværk til mig om min empowernment- indre styrke. "Du er mægtigere end du selv tror. Det er sikkert for dig at være stærk". Jeg følte helt synkront, at det er den process, som jeg er i, så det var bestyrkende, at læse. Ligeledes føler jeg også i Jobs bogen, at jeg får en dejlig masse viden om tilblivelserne af Apples og Pixars produkter, Jobs som menneske og som leder, han perfektionisme, brugen af zen, hans skørhed, indsigter, brugen af intuition og meget mere, som også afspejler en styrke. Naturligvis spejler jeg også  de skønne million beløb i dollars, som nævnes i flæng.

Jeg har måttet genvælge mig selv denne uge. Jeg har renfærdigt (også et ord fra bogen) vurderet, at jeg måtte samle mig selv mere, inden jeg skal ud og løse de udfordringer, der dukkede op i kølvandet på min tur i kulkælderen. Men jeg har ikke følt mig ensom, fordi et af resultaterne var en styrket kontakt til min egen kerne. Jeg har endelig, med års ventetid, færdiggjort et smukt og enkelt Charlotte værelse med sofaen fra min elskede mormor, krus der vækker minder, en meditations alter, kasetteafspiller med powerfyldte 80ér hits mv. og da jeg flyttede ind i det skønne private rum var det ikke alene. Steve Jobs (bogversion) var med.

Bogen har givet mig et boost, og jeg medgiver de varmeste anbefalinger. Den er så fed, godt skrevet, den fænger, drager og inspirerer, og den gav mig følensen af, at det er ok at være særlig, som Jobs vidste han var helt fra barndommen. Nu ser jeg igen det det positive i, at være anderledes, at have temperament, at stille krav og tænke stort.
Med Think different og ønsket om at forandre verden, der løfter vi energien, og så er der ikke langt fra
"skørhed til geni", og det tiltaler mig.

Moralen er: Genvælg dig selv, GIV SLIP og tillad at ønske det ypperste.

Til jer, der venter på reaktion fra mig. Den kommer, jeg havde bare en social detox.:-)

Jobs gik ofte en walk, når han skulle holde møder eller beslutte noget stort. Det matcher fuldstændig mit firma koncept Walk with Charlotte - Event walks. Jeg er SoulWalker med Steve.

Gyldendal: Steve Jobs. Oversat af Jakob Levinsen. Dig er jeg dybt taknemmelig.

Tips. Se ham på youtube og CNN tribute.

Vækst støjer og lugter, men det ok.

Ej ved I hvad, nogen gange må jeg sgu vælge mig selv, og lade mit behov være vigtigere end
den store stygge politiske korrekthed. I dag vandt badekarret og tak for det.

Min mand sejler som kaptajn og det betyder planlagt adskillelse i op til nu elleve uger. Det kan der skrives meget om, men tilbage til "mine behov" for efter nu ni uger alene på tjansen i et stort hus, med rigtig mange ting, og skønne børn på 4 og 6 år, der hænder det, må jeg indrømme, at jeg bliver lidt flad i batterierne. Denne juleferie har givet rigtig mange dage med børn hjemme og ikke nok tid til at tilgodese mine behov for ro, walks, selvrealisering og i den dur.

Det jeg så gjorde sidste år, i 2011 var desværre, at lade mig styre for meget af begrænsninger, og glemme at dyrke mulighederne fx. for mere nydelse i hjemmet.
Ofte er der så desværre sket det, at jeg i forsøg på samt et snert af naiv optimisme, troede jeg kunne vinde egen tid næste morgen,  ved at gå tidligt i seng. Der har jeg så fået uventet besøg, ikke af den politisk Ukorrekte slags, men såmænd bare af Ole Lukøje, og så endte det med, at mit søvnbehov steg! Hurra for det. NOT.

Nu er der håb forude. Men det kostede lige en del gul (d) zone. For ikke millionøser kan jeg uddybe, at gul zone er udenfor komfortzonen, og det er her, at vi har chancen for at vækste og rykke os ud over rampen . Det kan godt skræmme i mens, og der dukker ofte nogle drager/udfordringer op, som tester os i, OM VI VIRKELIG VIL DET, men bagefter er der en stor tilfredsstillelse i, at vi holdte ud, og kom et skridt nærmere målet.

Mit mål er min næste "kompetencegiver" og min økonomiske frihed, og det har jeg researchet på og kredset om i det nye år, især ved at handle på en instuks. Alt sammen i ånden af; Act from where you want to be. Jeg udvidste mod, overskud og engagement, hvorefter børnene og jeg kunne nyde et hotelophold - endda en suite, til en flot pris, og inden da nød vi let shopping og såkaldt "Stadtbummeln", som tyskerne siger, og ja jeg fik dem endda lagt, så jeg selv kunne nyde et par krus te, og mine egne tanker inden øjenlågene smak i til sidst.

Og så kom larmen. Vækst støjer og nu ved jeg at det også vipper og gynger og kan lugte fælt.

Vi skulle tilbage til Ærø i formiddags, da jeg havde valgt mere søvn og hotelmorgenmad, i stedet for en færge kl. 7 i morges. I højt og tilfredsstillet humør kører vi ind på færgen, og kom ovenpå, hvor alle stole var sat i spænd! Hjem skulle vi, så jeg blev igen i optimismen omkring, at det var et tiltag de havde gjort til en senere afgang! He he, det var det ikke.
Der duftede i øvrigt så lifligt at ny bake off bagte kanelsnegle, men heldigvis fik jeg lidt fornuft tilbage, og købte kun en snegl. Den blev aldrig spist.

Jeg kan ikke mindes, at jeg heller i Tivoli, har fået en så hurtig opvågning... Fy da føj, hvor vi sejlede op og ned i Østersøen. Jeg startede med, at foreslå børnene at tegne, det varede kort. Bølgerne, der nåede vinduet trak i opmærksomheden, og heldigvis har jeg børn af begge køn, så drengens fightervilje og de to år mere på bagen, blev en sikker vinder...  indtil 15 min. før ankomst.
Først gik min fornuftige datter, i smart pink kjole, på toilettet og så var vi i gang. Den indsats jeg gav som mor, støttende og 100 % til rådighed, den ramte så mig, så jeg også vendte vrangen ud!
Da maverne var tomme satte jeg mig overgivende ned, i min guldbux, med min datter ved min side, og følte bare efter ALL IS WELL. Og det kunne have været så very well, hvis ikke min søn så måtte kapitulere, uden poser, midt i cafeteriet og splat, så kom det væltende. Og så var personalet ret langt væk..
I min egen minus tilstand måtte jeg tiltrække klude, papir, vand og deslige, og da jeg har lært (af Millionøsemetoden, yes) at vi selv tager ansvar for vores liv, så valgte jeg, at det her var altså mit - indirekte, men alligevel.

Så, så man mig altså kort tid efter, at jeg selv havde tømt mig, stå i min guld haremsbux, med skrubbe og  og grej og rydde op efter min "ildelugtene vækstfremmer".

Vi kom i havn, vi kom hjem, vi blev vasket, vi havde nu en ny fælles oplevelse vi tre. Min søn valgte at tage i SFO, min datter og jeg hang lidt og så "To på flugt", som jeg igen fik en ny oplevelse af.

Og midt i alt det her, så fik jeg chancen for lidt selvforkælelse. Egentlig var jeg rigtig slap i kroppen,  men jeg skulle jo live op til at være der for børnene. Jeg valgte en Latte med frisk kværnede bønner, at sætte badekarret over, skum, en Paul Mitchell hår shampoo, en organisk Aloe Vera hårkur, tid, masser af Hot Water og til slut en all body indcremning i Biotherms Lait Corporel.

Sidder nu i en skøn velour agtig morgenkåbe fra min mand, og har netop modtaget ti skønne Gudinde fotos fra min Millionøse buddy Stephanie, der også var på inner spa i dag, bare ude af huset.

Moralen er:
Det  betaler sig af og til at se stort på den politiske korrekthed, og på flere måder bade i velvære og selvforkælelse.

Jeg ønsker dig et rigtig godt nytår!

Hvis du siger du får det, så får du det også:-)

Inspired from:
http://www.millionøsemetoden.dk/
http://www.christineeilvig.dk/