onsdag den 18. juli 2012

Kettlebells, discokugler og Rammstein- oh my gosh!

Jeg siger det rent ud! Vi kan godt... være over 40, være kvinde og selv efter en lang periode i fysisk bero, så kan vi cross traine for 200 kalorier og nappe en First Time Ever- Kettle Bell session på en fuld udnyttet time, fx. som i mit tilfælde i Fitness World Sønderborg.

Husker Du følelsen, efter træning eller efter elskov for den sags skyld (håber du husker den sidste), følelsen af, at have en træt, glad og tilfredsstillet krop. Sådan én har jeg nu. Nybadet, siddende i min exklusive morgenkåbe, og late night øko dinner (med bønner) i ovnen.

De uger, hvor jeg har ferie uden børn, bliver brugt til at lade Nuet guide mig mest muligt. Så dagen var fyldt med spontanitet og glæde og ja... gode sager kan jeg love jer. Det ret sjovt, at overgive sig til whatever might happen, og praktisere at give slip. Måske ikke alt, men meget kan ske, og jeg har så godt af det.

- Kommer fra det der hjem, hvor vi ofte gik fra den ene opgave/aktivitet til den anden- uden helt at have fordøjet. Gøren, gøren og gøren, for vi skulle jo nødigt mærke en følelse i farten. Det sidder så stærkt i mig, at jeg ofte tager mig i, at tænke på næste gøremål, mens jeg egentlig er i gang med noget. Situationer, hvor jeg med fordel kunne holde mig til NUet. Jeg er derfor på afvænning.

Min dag i dag blev så smuk, og der var vækkelser på alle områder. Da jeg kl 18 stykker igen landede i Sønderborg, brugte jeg ti minutter på, at forlade bilen (skal - skal ikke) for i silende regn gå ind til Fitness World. Har haft kortet i 3 måneder og brugt det ... 3 gange. Opmærksomt læste jeg skærmen.. KettleBell kl 19-20, og så var medarbejderen, som også er underviser på timen, vaks til at vise mig, hvordan jeg lovformeligt med tilmelding, kunne deltage.

I min 2011 Københavner netværk, har vi den sejeste instruktør m.m. nemlig Anna Bogdanova (er linket). Hun har ofte indviet os i tilbud og kurser i Kettlebell, og det var ikke mindst på grund af hendes anbefalinger, at jeg fandt lyst skal vi sige MOD til at springe ud i det.

Den første øvelse i dag.. nej forresten, det der tøj, som jeg havde trukket op omkring separations-dellerne, det sad sgu ikke for godt, men til gengæld sad det til! Den første øvelse.. der talte i kategorien kettlestød... Jeg skulle holde min 4 kg kettlebell med en "let hånd"... og så ned i knæ og ind mellem de let spredte ben... og så skulle jeg nærmest støde numsen frem, når Mr. kettlebell igen kom til syne og blev svinget op i luften. Heller ikke dette var kønt. Det fremgår tydelig, hvor lidt mening det giver, at ord-beskrive en øvelse, så jeg vil nøjes med denne ene.
Sådan kørte vi i 55 minutter... godt mixed med lidt englehop, mavebøjning og lidt "løse ben" øvelser.

Hvad fik jeg mere for min abonnement? Jo, ingen grund til at klage, for jeg kiggede lige ret op i diskokugler, jeg fik et OVERtal af Uønskede monster spejle og beviset for, at jeg kan svede endnu. Min krop virker, og min selvkritik ligeså:-(

Det bedste: Øvelserne var rimelig simple.
Det værste: Min figur, og de der nævenyttige SLADRE spejle.

Men havde jeg ikke booket en time? Jo, tak. De sidste 5 min. var alle samlet på en stribe oppe foran instruktøren.... som var Rammstein fan og som havde microfon på... Jeg skal love jer, at der nok var flere end mig, som ønskede sig, at det ikke bare var spurt på stedet, vi skulle levere i højeste tempo..

Rahmstein, sved, deller i lag.. alles egal (alt sammen ligemeget), når nu jeg fik ros bagefter... som jeg faktisk gjorde. Ude i receptionen, foran flere andre lidelsesfæller i Fitness World, lige der, fik jeg at vide, at jeg havde gjort det rigtig godt. "Og det mener jeg", sagde han.
Uh we like that.
Det er så dejligt, og det får mig helt sikkert til at booke ...

... endnu en Kettlebell session.

What else to do in the rain:-) Bare med at være lidt kreativ.

The
Kettlebell
Woman




Link:
http://www.annabogdanova.dk/
http://www.rammstein.com/

Facebook: Kettlebells

lørdag den 7. juli 2012

Porten til (din) verden - Hamburg, das Tor zur Welt


Blog i dag, om at få rundet rigtigt af, i taknemmelighed for det jeg har fået med og lært. Om min reminder om at holde fast i det, der gør mig glad.

Man kan vist roligt sige, at jeg i sidste blog fik skrevet mig selv varm på den tur, jeg netop har oplevet. To heftige døgn i Hamburg, ret fede, ret hotte, ret
Wunderbare Tage in Hamburg- Das Tor zur Welt. Det slogan havde de dengang, og nu. Det vildt sejt, at fortælle, at man har en by, som er "porten til resten af verden".
Det er sgu da at være i sin storhed.
Herfra min verden går...og for mig blev det jo sandt.
18 år, tre dage gammelt kørekort, et forældre par, som netop havde valgt at fortsætte hver for sig, nu da mit nærvær eller prædikat "barn" u. 18 år ikke bandt dem sammen mere. Sidstnævnte går nok hen og bliver blog tema en dag, men lige nu var det først og fremmest at rejse fra en 10.000 indbyggers provins by, nemlig Hadsten (mellem Århus og Randers), og så til
Hamburg, 1,6 Mill. indbyggere i 1988. og 4076 Kneiper og Bæverdinger, mens der kun var sølle 150 kirker. Ok, de er også lidt større, det er jeg klar over, men Kneiper, Pubs og Nydelses lokaler, det er vist foretrukkent dernede syd for grænsen.

Jeg fejrede en hyggelig fødselsdag i Sønderborg d. 4. juli. Var mest og selvvalgt i mit eget selskab, "tak mor" for invitationen, men det var nu jeg kunne nyde voksentid i min nye by, mens børnene er på Ærø.
De to følgende dage levede jeg min gave til mig selv, ud. Der fik jeg genopfrisket, nydt, walket, mærket og set masser af entertainment, Cabaret og show - Men strip, all included i Hamburg. Men før jeg sad i toget, havde jeg en sjælden succesoplevelse... hvad angår parkering.

... Kom afsted i god tid, var via den nu tre måneder gamle motorvej fra Sønderborg, og det kørte som smurt. Så skulle det åbenbart drille endda rigtig meget i Flensborg by, for vejarbejde, Einwegstrasse og diverse blokeringer kom på tværs, indtil jeg tog chancen og spurgte en lastbilchauffør 11 min. før mit direkte tog skulle køre, og det skulle vise sig at give bonus. Det var en kryptisk, halv kompliceret rutebeskrivelse, og den blev skam også gentaget, men gode råd var dyre; En langtidsparkering var nødvendigt, bagage ud og ind, billet og ja... Var det muligt overhovedet?

Alt er åbenbart muligt og nu til min pral. I første hug lavede jeg en 3-, 4- eller 5-punkt, husker knap, hvad den kaldes..- parkering, og nappede den aller sidste parkeringsplads. Det var bare så sejt. Og den holdt ligeså fint uden de to Bér; Bøder og Buler, da jeg tog den hjem i nat. Det er en parkering, som jeg ikke engang nåede til min køreprøve og på Ærø var det ihvertfald ikke nødvendigt, for der holdte jeg, som jeg lystede. Men ak, vi kan, hvad vi vil. I billet køen lod alle mig foran:-)

 

 Hamburg Rathaus, hvor jeg som 20 årig har serveret til en stor politisk summit. Næsten royale omgivelser, og et sjovt minde.

Cykeltaxi er kommet til sidenhen, og den kan jeg anbetale.
Billigt, frisk luft, individuel guiding og coool. 





Jeg kan jo godt lide at socialisere, og være med andre, så der var et par tidspunkter, hvor det havde været sjovere, om jeg lige havde haft en ven med. Men i bund og grund, så var det hele som det skulle være. Jeg Walkede min talk, genoplevede - godt nok kun en promille (høhø) af mine 4 år i byen, mødte flere fra dengang, sugede min ungdomskraft helt ind i sjælen, og lod mig guide i nuet. Jeg tror jeg kunne sælge Guidede ture derned. Charlottes Hamburg - 2 dage ( føles som 14 i indholdet).

Hermed et lille blik ind i Wellness og spa. Her nød jeg en skøn massage, hvorefter jeg satte mig i de skønne omgivelser og landede de mange indtryk, jeg allerede havde samlet i storbyen.













Min egen afrunding ... 
På hotellet, hvor jeg blev Hotelfachfrau og har rengjort mangen en krog, der gav jeg drikkepenge til stuepigen (Husk altid stuepigen, ikke kun tjeneren).

Jeg lod mig også fortælle, at den direktør, som jeg har kendt lige fra 1989, og som var med til, at jeg valgte dette hotel, fordi han var skide dygtig, sympatisk, innovativ, lun, og havde øje for vækst potentialer. Ham jeg måtte "dusse", ham hvis kontor jeg har gjort rent, fordi jeg som den eneste fik "direktionskontor og frugt-tallerken" ja, luxus tjansen. Ham der tog hele teamet med til musicallen Starlight express, som tog dansk design ind og tillod nye, unge arkitekter, at sætte deres helt eget præg på et hotelværelse, og nok vigtigst, ham der til et internt salgskursus sagde:

Man gönnt sich ja sonst nichts...

"Vi tillader os jo ellers ikke noget". - Dermed ment, tilllad dig nu at bo her på hotellet i et dyrere værelse og flere dage...

Og hvad med ham? jo, han stopper næste år. Dermed er Best Western Hotel St. Raphael ikke "mit" Raphael mere, og det er i orden, for så bliver der plads til 

at skabe en ny "bedste tid i mit liv".

Og I ved nok sloganet: Das Tor zur Welt, det er nøjagtigt sådan jeg har det, jeg er gerne turist på Ærø, vil aldrig glemme personlige højdepunkter; fødsel og bryllup på Ærø, men
Sønderborg - direkte og i overført betydning, er nu min ...

port -
          indgang.. you name it, 
                                                       til verden......






Har du fået lyst på Hamburg? Se min status på facebook eller spørg.
  
Fotos: Se foto album på facebook - snart...



Reeperbahn - jo, jo den er der stadig.
 Kan googles, ligger centralt.

Wellness, stort og smukt indrettet.

Hår & Hud.

tirsdag den 3. juli 2012

Jeg smæsker mig i jern og gode minder - gør du ?

Jeg køber danske jordbær næsten hver dag i denne tid, og da de er temmelige jern-holdige, konkluderer jeg, at jeg smæsker mig i jern. Tænkte du andet;-)
Denne blog handler om, hvilke gaver vi får i det vi spiser, selvom vi måske først har antaget, at vi "bare" spiser et jordbær, en kage, en indbagt banan eller andet fortærbart.

De der smukke, røde jordbær, er for mig duften og følelsen af den danske sommer, af sødme, af gourmet frugt, dansk kultur og gode barndomsminder. På Langeland, hvor jeg boede fra jeg var fem til otte år, fik vi ikke bare skønne ø-jordbær, næ vi fik såmænd da også lige fed hjemmemalket sødmælk med fløde smag fra nabokonen. Det var en helt, helt anden drik end nutidens økomælk, og det gav den der  følelse af en 5-stjernet smagsoplevelse.

Spørger man mig, så mener jeg, at det er for få uger vi kan få danske jordbær, og det sætter mig utvivlsomt under et mindre pres, at jeg ved, at der er en deadline. Så jeg giver gladeligt over 30 kr. pr. bakke i den første uge, for at være med helt fra start og selvfølgelig BECAUSE I AM WORTH IT.
Om jeg har råd... Jeg tager mig råd, og hvad jern tilskuddet angår, så har jeg vel ikke råd til at lade være. Det er i øvrigt en xtra bonus, at jeg nu bor mere syd på, og rent faktisk kan købe jordbær i længere tid. 

Og nu over til noget helt andet, og stadig indenfor kategorien MUNDGODT.
Indbagt banan med bournon vanille is, yes. Tyske konditor kager ad libitum, danke, jaaaaa.

Jeg udfører pt. en turisme opgave i Flensborg. Opgaven er vigtig, men ikke hyle morsom eller selv-motiverende, så jeg valgte at forene den med en passende portion nydelse. Nu er jeg jo i tidernes morgen, hoteluddannet i Hamborg, så jeg vidste godt hvilke top-prioritets kager jeg ville investere i, under de tiltrængte kaffepauser i Flensborg. Også derfor var det endda rigtig smart, at lave et decideret ophold ud af det, så jeg havde to dage, en overnatning og diverse måltider.

Og igen. Jeg køber og spiser ikke bare en kage, men derimod et godt minde, fra en levende tid i min ungdomskraft i Hamburg. Jeg spiser et stykke kultur, et godt håndværk, et ferie minde, mormor minder og elskovshåndtag ej at forglemme. Det er ret meget jeg får for 2 Euro und 70 Cent. Prøv lige at tyg på den, det er endda rigtig meget jeg får nydt, vækket og følt for et så beskedent beløb.

Ligeledes den føromtalt indbagte banan med kæmpe is kugle. I min hotel tid i Schweiz havde vi besøg af en kinesisk gæste kok, som lavede de samme indbagte bananer m.m.. og det er kun på asiat restauranter, at jeg finder dem på menuen. Udover at det i sig selv er en god ret, hvor isen smelter til den varme banan skorpe, så får jeg igen aktiveret minder fra en skide sjov tjener tid i et skisportområde med masser af oplevelser, drikkepenge, skiing, afterskiing og flirts.

Summesumarum, jeg køber og spiser også, for at vække de gode minder. Som om det ikke var nok, så sidder der også en delle og minder mig om det.

Kagerne kan man nyde ved selvsyn på indsatte fotos, jordbærene nåede ikke at blive foreviget, så dem må du drømme dig til.

Ved du hvilken gave, der egentlig er den største, når vi er i smagsnydelsen? Det er bevidstheden og nærværet. Hvis vi tillader den at komme til fadet.


Guten Appetit!

Lass es Dir schmecken.