Paris - My selflove trip

Paris – my selflove trip

… Efter godt 9 år med småbørn og i et forhold med en skibskaptajn, så var mine rejser altid af en særlig genre, og det var sjældent mig, der stod i centrum. Heldigvis samlede de andre ture nogle bonuspoint, og jeg fik arrangeret at børnene er fire dage hos deres far, inden han skal på søen i tre måneder.
Og til mig selv bookede jeg Paris!

Jeg er i Paris nu og kan med glæde fortælle, at det har været et brag af en ferie. Rigtig dejligt at forlade hverdagen for en stund, og bare give sig hen i nuet. Apro pro at være i nuet og Carpe Diem – grib dagen stemningen, så er det den gave og påmindelse, som jeg ønsker at tage med hjem og implementere i vores liv.

-          I mine observationer rundt i Paris, på restauranter, på gaden, everywhere, var og er det tydeligt, at menneskets bedste ven er en Smartphone. Eller jeg vælger at kalde det en skyggeven. Den anvendes i alle mulige situationer, hvor man før enten talte med et medmenneske – uden antenne, hvor man før lige ventede på sin aftale, og kunne nå at lande tidligere indtryk. Ja Smartphone udfylder de livsvigtige pauser, der før fik os til at fordøje langt færre indtryk, på en naturlig måde.
- Er det godt for vores organisme? Nej, det er det ikke. Vi bliver lettere sure og temperamentet aktiveres hyppigt.  Er det Smart? Nej, det er det ikke.
Så det rigtige navn kunne være Usmartphone. Think about it.

En anden ting. Kan man (her, jeg) tage til Paris; Byernes by og city of love, uden at se Tour le Eiffel og de andre store seværdigheder?
Historien er, at før min afgang og fordi jeg skulle passe min bachelor opgave i Turismeudvikling, så kaldte jeg denne miniferie for Study holiday. Et mix af begge elementer. A la Business with pleasureJ

Mine dage har været præget af, at kunne føle nuet, komme ned i tempo, og så holde mine få aftaler med mig selv. Det kunne være at få læst, inkorporere frisk luft og bevægelse, nærende kost og en høj vibration og bevidsthed i mit samvær med andre mennesker. For mig, der kommer fra mange års Gøren er det kæmpe stort. Det er samtidig et step i den rigtige retning, at slippe lidt kontrol og tage tempoet ud af mit liv, ligesom min drama queen er på vej til udslettelse. Da jeg var her i 2011 så jeg flere seværdigheder, men rundt regnet så var det en kikset tur i drama og lav bevidsthed. - Måske en af grundene til, at jeg valgte Paris igen, så energien kunne vendes.

Så for at gøre det helt klart, så er det min store overbevisning, at vi skal tage de processer vi har brug for, og selv skabe den mest nærende rejse for os selv. For mig var denne tur også en pause hjemmefra, mens faren kunne nyde vore børn. Der var mange tests, på min vej mod at leve mere fra sin Essens. Og jeg bestod de fleste.
Og jeg tror ikke, at Paris løber nogen steder.
Og min tillid til, at jeg kommer herned igen, den er stor.
Vigtigst denne gang var se mig selv.. At se sig selv... Er der noget større?
Carpe Diem!

Når livet er stærkt som en Pebersteak

Hvad gør du, når livet byder på stærke sager?

Jeg havde svedperler på panden, halsen brændte voldsomt, mit hjerte bankede, som var jeg i testsmagning med Chili Claus. Det var voldsomt, det medgiver jeg gerne. Og da der ikke var noget vand på bordet var situationen kortvarig uudholdelig! 

Hvad var det for en situation jeg havde bragt mig selv i?

Jo, efter en workshop i forretnings design i Ålborg, og med et nyt møde i det nordjyske dagen efter gav det god mening, at tilbringe en aften som turist i byen. For at sikre mig høj kvalitet på mad & drikke, valgte jeg Søgaards Bryghus.

Da jeg i flere dage har haft en slem omgang forkølelse med mere, var det så som så med kapaciteten i smagsløgene. Af den grund valgte jeg den krydrede pebersteak med knust madagaskar peber i. Herligt mørt kød, passende tilbehør og chancen for igen at få vækket smagssanserne – alt syntes godt, men så kom chokket!

..... Jeg havde signet op, det står jeg ved. Men et par mundfulde inde i steaken, måtte jeg sgu beherske mig for ikke at råbe om hjælp. Jeg rejser mig med brændende mund og svælg, søger akut en tjener… vand skulle der til.

Da jeg reflekterer over hændelsen, ser jeg en parallel til mit eget liv. I livet har jeg forresten også selv signet op og det er mit ansvar, hvordan jeg forvalter skaberkraften. -Selvvalgt eller ikke, så bliver vi jo også testet i livet. Jeg har været der, hvor jeg tænker; Det sgu en stor mundfuld eller den oplevelse er en anelse for stærk til mig.

Her kan jeg vælge at blive i det og tillade en periode med vejrtrækningsproblemer, knokle energi – evt. varige skader eller jeg kan gøre, som jeg gjorde midt i pebersteaken

 Jeg stoppede op.

Tog en pause, drak lidt vand og tillod lige at mærke, hvad jeg havde gang i.

Den bekom mig vel den pause. Er der tidspunkter, hvor du kan unde dig en pause?
Det giver lidt luft, lidt fornyet energi og så kan man lidt igen.

Hvem ved. Måske holder vi endda længere, når vi tillader flere pauser.