mandag den 24. september 2012

"Ud til højre" med offerrollen...

Om det er sandt, det ved jeg ikke, men jeg føler mig i alt fald prøvet for tiden eller igen..

Jeg kommer fra mange års expertise indenfor "offerrollen", en rolle, hvor man i bedste fald kan nyde selvynk, medynk, tryghed, opmærksomhed og i øvrigt helt sikkert kan regne med nær NUL i fremdrift og personlig vækst hehe. Ja det er har taget mig mange år, at erkende. Men ikke desto mindre en rimelig givtig erkendelse nu.

Jeg har de sidste par år med hjælp fra min egen bevidsthed og motivationen for et bedre liv samt fra Millionøsemetoden og Makkerskabsmetoden (kan googles) fået minimeret min famøse offerrolle-Ven/fjende ned til 10-15%, og det godt. Det er rigtig godt, men de sidste procent er ikke så let at komme af med. Om det muligt ved jeg endnu ikke, jeg savner nok lidt rollemodeller der, for vi kan jo alle stå i en situation, hvor det netop giver den gamle tryghed og sovepude, at gå lidt i selvynks dvale.
Jeg er bevidst om, at de sidste procent, der heldigvis kun aktiveres et par gange om ugen eller i gode perioder et par gange om måneden, ja de er noget vedholdende, kan vel samlignes med Egoét og så har jeg ydermere indset, at de sidste procent af "vedvarende" offerrolle dyrkning, er direkte blokering for den succes jeg gerne vil have i mit liv og i sær med min business i oplevelsesturisme.

Noget offer agtig erkendelse. Øvsi.

Men også en vinder erkendelse, da jeg ser det og så kan vælge at ændre på det.. Vi har altid et valg, sagde min mindfull coach ved første møde. Det var så enkelt og blev serveret med en sådan gennemslagskraft, at den hænger ved endnu. VI HAR ALTID ET VALG.

Jeg har rundt regnet badet mig i flow og medgang på alle planer, siden jeg kom til Sønderborg, Jylland og fastlandet i april, men der ligger skyggearbejde og dulmer og der er store nødder, at knække. En sådan nød dukkede op her i aftes, hvor jeg var sådan i forglæde og cool omkring, at jeg skulle live op på mit nye studie i Natur- og Kulturformidling. Det er et fjernstudie, men hver 3. uge skal min makker Irene (også herfra) og jeg, op markere os, og høre workshops, netværke og jeg bor hos min veninde gennem 20 år; Katrin  mv. og jeg glæder mig vildt.
Og så, efter flere skønne timer og spas, gik der hul på Mads (7) beskyttelses hinde, her inden han skulle sove. Jeg agerede det bedste mit expertfelt og min intuition ville guide mig til, og han fik det også bedre... men mor her, der gjorde sig "stærk" for ham, har sgu egentlig også lyst til at overgive mig/sig til tårekanalernes frie løb... Men jeg gjorde det ikke. Jeg kunne godt, men jeg gjorde det ikke.

Ja der er nogle (fucking) udfordringer... øv for det, men op på drommedaren igen, for der er jo kun en vej, og det er frem.
Altså dejligt at få afløb her, som alternativ til offerrollen. Handlet på "sagerne"og hvad jeg i dag oplevede i klassens musik modul:-( det har jeg. Og handling er også tilfredsstillende.

Min søn er god og glad, og jeg vælger, at det primært vil være det han får retur. Ja, vi kan FÅ DET SOM VI VIL HAVE DET.






lørdag den 8. september 2012

Om at runde ordentligt af med sin ex mand.

Nogle af jer har fuldt med på min FB væg, eller via personlige møder, og der er sket meget i de 5 måneder vi har boet i Sønderborg. Det seneste er Mads deltagelse i skole fodbold stævne i går. 27 klasser deltog og hans hold blev nr. 6 og han kom hjem med medalje og havde haft en god dag. Malene har også nogle gode veninder i børnehaven og senest en afrikansk pige: Grace, så vores liv er bogstavelig talt blevet mere farverigt her på fastlandet.

Vi har ikke mærket meget rutine, selvom vi har forsøgt.. Foråret var rigtig, rigtig sejt, for jeg var alt for fokuseret på børnene, og glemte at give mig selv overlevelsesmasken på først. Nu ser det midlertidig dejligt forfriskende ud, da jeg har tiltrukket skønne og visionære kvinder, både i kategorien selvkørende business woman, Sønderborgsk sparringspartner inden for Natur- og kulturformidling, og nu også min studiekammerat i selvsamme fjern studie. En ungarsk barnepige, der læser økonomi på SDU, og lærer mine børn engelsk, en dejlig "down to earth" mor til min datters veninde, ja hele familien har vi stor glæde af, da storesøsteren og min søn går i paralelklasse.  Alle disse sociale gaver, giver virkelig livet den esprit, som jeg har savnet. Og det har givet pote på flere planer.

Vi har forbedret vores morgener og mødetider markant, og jeg er ved at finde en balance i min spontane livsførsel, med respekt for rutinerne. Jeg er typen, der improviserer og ser og fornemmer dagens muligheder, og her i eftersommeren (selvom det er september), gør jeg meget ud af at nyde udelivet, så længe vejret spiller med.

Alt sammen er meget godt. Vi er på rette vej, og jeg har ofte fået bekræftet, hvor klogt mit skridt... over på den anden siden af havet fra Ærø, var. Jeg har set visionen og ideen for længst, og det tager naturligvis tid for mine nærmeste, at kommer dertil, da det kostede et ægteskab og store drømme brast.

Men jeg er så stolt. Stolt fordi jeg hele tiden har haft en intention om, at vi alle i familien - ex eller ikke, skulle have et fint forhold til hinanden. Jeg har sat meget ind på at få healet forholdet til børnenes far, og både han og jeg har været åbne for hinandens familie til børnefødselsdage mv. Midt i august var jeg medarrangør af en større en af slagsen, og den foregik i mit tidligere hjem på Ærø. Der kom familie fra øst og vest, og så lagde jeg mig syg! Otte gange kastede jeg op fra kl 4 om morgenen, og det endte med at mine forældre tog børnene med, og jeg lå brak. Der har været fejret fødselsdage både her og der i juni og august, så jeg var med til det meste, men da jeg blev syg, blev jeg også varm i hjertet over, at vi har formået at holde det på et sobert niveau, som naturligvis gavner børnene.

Der er stadig et stykke vej endnu. At heale på et forlist ægteskab, mens den ene part befinder sig på den anden side af kloden, det forlænger processen en anelse. Men også det havde jeg kalkuleret med og sat tid af til. Jeg vil komme hel ud af dette, og har for altid en stor plads i hjertet til børnenes far. Og det giver stor mening. Om 3 timer tager børnene og jeg over i vores andet hjem, hvor vi skal slappe af, farmor giver middag i aften, og vejret tegner til rigtig ø nydelse.

Jeg har det nemlig rigtig skønt med at besøge Ærø som turist og gæst.