Live er bedre end web tv

Min datter på 4 år er nok som de fleste i den alder, og møder verden med nærvær, grin, snak og masser af ideer. Jer der kender mig nærmere ved jo nok lidt om min mor og svigermor, og
med en cocktail af gener fra dem og jeg selv - o la, o la, ja der giver det alt hvad man ved omkring den genetiske arvemasse (og miljø) stor mening.

 I disse tider, og med megen omvæltning - flytning fra et ret lille samfund og til en rigtig by, samt mødet med børn og voksne i en ny stor børnehave, ja der gør vi meget plads til egen tid, børnene og jeg. Malene er især god til at bede om det (which I love): "Mor, jeg vil ha´ dig". Det sgu i orden synes jeg, klar tale, klart behov.

Malenes idol på tv og web er Katrine fra Lillenørd. Om det er med Anders, Kristian eller? pyt, bare det er Katrine. Vores pc har været nede i en laaaang uge, så der så vi ingen Katrine, omend det nok var den periode, hvor Malene havde mest behov for det genkendelige univers. Og som vi ved, det kunne have været en tærrende dramatisk uge, men Malene løste det på egen vis - og blev belønnet!

Da vi i søndags "slæbte" vores dejlige farmor med op til Nordborg i Danfoss Universe, var vi så heldige, at der var en langt show med Kristian og Katrine. Vi stod endda så tæt, at vi kunne se under skørtet, havde vi haft den interesse. Forrygende tiltrukket af Malene.
Men hvad skete der med min lille altid talende datter?

Stilhed, måben og en form for salighed. Betagelse og beundring tror jeg hun var fyldt op med... og jeg som troede hun ville rocke og danse med, som vi andre tre.



Næ nej, der var fuldt fokus, og da de tilbød autograf session, tog jeg chancen (jeg hader køer), men vi stod selvfølgelig perfekt, og indenfor no time, havde vi en cd og autografer og "finger touch" fra K og K.  Spurgte mine børn om de ville sige noget til dem, og da det ikke var tilfældet, foreslog jeg, at vi lige rørte dem med en finger,  for at se om de var virkelige...  - og cool nok, gjorde de to friske og nærværende unge mennesker det samme på Mads og Malene, og dét har de ikke glemt endnu.

Selvom det ikke direkte er nævnt i denne blog, så tror jeg på, at vi får disse gaver... i form af oplevelser mv. fordi:

* Vi har ryddet op i ting og gamle mønstre (mest moren)

* Vi er alle mere klar på, hvad vi ønsker os qua en højnet bevidsthed

Jeg mærker i hvertfald, at jo mere Yin og Yang balance vi praktiserer, jo lettere går det hele.

Kæmpe tak.

Stop en halv, der er en kalv...på motorvejen.

Jeg tror, at vi kender det alle sammen - det at tiden flyver. Hverdagen haster afsted med arbejde og pligter, børn, quick opvækst - mere eller mindre let krydret med lidt stjålne lykkemomenter og eller et glas velfortjent Vino i glasset. Det er i hvertfald let at lande i et trummerum og forpustende halse efter, mens man prøve, at følge med.
Det er ikke fordi det er mit mål eller mine værdier, tværtom da, men jeg har været så meget i det- at have for travlt med fx. hus, have og meningsløs arbejdssøgning, at jeg fornuftigt må konstatere, at det tager lidt tid med afvænning og omprogrammering.

I dag havde jeg den sjældne oplevelse, at der løb en løs kalv på den jyske motorvej. Jeg håber ikke, at det sker for tit, for det er var en ulige match med en kalv og hujende hestekræfter. Men det gjorde, at farten blev sænket markant, og at vi alle nødtvunget måtte stoppe op. Forsøg på symbolik til min indledning:-.)

Apro pro at stoppe op. Jeg og børnene har nu boet godt 4 uger i Sønderborg, og trives godt. Som I ved har vi ellers boet på Ærø fra 2005 og der må jeg så bare sige, at efter Hamburg, Schweiz, København osv., der blev det simpelthen for begrænsende for mig på Ærø - som fastboende i hvert fald. Flere ting var i spil; Savnede et spændende job og gode kollegaer, mere frekvens på sejlplanen, min familie og mine venner udenfor øen og alt i alt, efter årelange forsøg og småbørnspligter, der måtte jeg erkende, at der ikke var flow på  - for mig.

Så jeg stoppede op! Tog min kroniske ø kuller alvorligt, tog mig selv alvorligt, og tilmeldte mig i 2011 et Millionøse Mentor forløb med 50 andre kvinder, en gang om måneden i et år. I det år gik jeg fra en masse modstand mod alt muligt... projektion og pegen af andre til et overvejende eget ansvar for vores liv. A la Louise Hay, Lars Mygind (Tft), Millionøsemetoden.dk - samme overordnede budskab.
Jeg reconnectede med min kerne, jeg fandt megen indre styrke og er naturligvis ikke færdig, men godt på vej til et ærligere mere autentisk liv - også med mit hjerte koncept som Vandreværtinde.

Hvorfor Sønderborg?
De sidste måneder er jeg ofte blevet spurgt til mit valg af Sønderborg. Det er et ? som jeg elsker at svare på. Havde faktisk satset fra sidste efterår til årsskiftet på Svendborg, som der så var NADA flow på! Straks jeg søgte på job i Sønderborg, var der de helt rette stillinger, og hele tiden noget at søge på. Har tillid til, at det lander, når jeg er klar.
Men Sønderborg fordi: Der er 15 minutter til færgen til Ærø og børnenes far og farmor, netværk mv., næsten hele min familie bor i Jylland, skøn natur, fin størrelse til børnene, cool by, der fører an på miljø og energi samt nytænkning, 40 min. i fly til Cph. og ja tæt på grænsen og en hjemby, nemlig Hamburg, hvor jeg er hotel uddannet, og har fede minder.
Jeg føler, at der har åbnet sig en verden så stor, og hvis det er det, jeg føler....Yes, så er det sådan det er for mig.


Så ja. Vi kan vente til det yderst sjældne sker. At der løber en kalv på motorvejen, så vi lader en tilfældighed bestemme, hvornår vi stopper op.

Eller vi kan højne vores bevidsthed og leve hverdagsmodet (google/fb Anja Vintov om Hverdagsmod), så vi allerede i morgen mærker, at vi er et skridt nærmere vores drøm.

Op til dig.


Bonus info:
Kalven er safe.
Det gik godt med kalven. Jeg nåede at opleve en lastbil og flere personbiler i trille fart, få kalven ud i rabatten, modige mænd steg ud af bilerne- i nødsporet, og de fik kalven fanget ind. Gudskelov.

Om jeg væver rundt i det der tema om MOD. Jo det gør jeg vist, men det er da også bare så vigtigt, at vi lever det liv som vi ønsker.... Det er jo vores, ikk´.

http://da.wikipedia.org/wiki/S%C3%B8nderborg

At vove at miste fodfæstet...

Nu er det dag 9 efter flytning fra Ærø til Sønderborg. Et fortrindeligt move, som jeg selv har skabt- dog med støtte fra de rigtige netværk.

For nye læsere kan jeg fortælle, at jeg er ny separeret, overvejende i gensidig overensstemmelse, og så er jeg tilmed flyttet fra en lille grøn ø til Sønderborg, eller Sønderbronx om du vil.

Mange har spurgt mig- hvorfor Sønderborg? 

Det er en fin størrelse, en smuk by, der ligger tæt på både færge til Ærø, familie i Jylland, fly til Kbh. og verden og åbner et marked for min business med event Walks i Syddanmark m.v.

Jeg har længe villet blogge om min status og mine ryk, men da vi flyttede sidst på måneden, og vi nu nærmer os den længste helligdagssekvens i kalenderen, så har jeg haft børnene (4 og 6 år) hjemme, og det har krævet sin forældre/legekammerat/pædagog/organisator/mægler...vil jeg godt indrømme.

I de få og små pauser jeg har kunnet tiltuske mig, har jeg dels lukket øjenene og lige mærket mig selv fra snuden og nedad. - Flytning og separation, folkeregister og nye institutioner, visse uundværlige møbleindkøb, ja alt dette har gjort, at jeg var lige lovlig meget i hovedet. Heldigvis afbrudt af skønne oplevelser på jernhest, i svømmehal, ved stranden og i himlen (fly Cph-Sønderborg).

Dels har jeg spurgt mig selv, hvordan det går? Brugt de små pauser til at mærke, hvordan jeg har det trods det, at jeg har "VOVET AT MISTE FODFÆSTET et øjeblik". Flere diffuse svar dukkede op, hvorfor status i dag er; Det hele føles lidt kaotisk lige nu!

Et nyt sted, hvor flere af indkøbscentrene er på størrelse med den by vi har boet hele børnenes liv. Ny bolig, som fortsat skal indrettes, ingen lokale netværk lige pt. og venner selv er ophængte eller på ferie, et indre efterarbejde af de gamle og nye indtryk, masser af økonomi og paper work, der stadig lander. 

Når jeg så siger kaos, så vil jeg lige nævne denne, som jeg altid har holdt af at læse.

"Efter kaos kommer orden". Og det tror jeg på.

Præcis det jeg ønsker, vil komme til mig på rette tid og sted.

Da jeg i går indrømmede overfor mig selv, at jeg turde At vove er at miste fodfæstet et kort øjeblik - ikke at vove er at miste livet/miste sig selv, og at jeg stod midt i det, så

fik jeg det meget bedre.

-Dels er jeg stolt af mit skift, fordi jeg rejste fra en "kronisk ø kuller", som ikke understøttede mig i min bedste version.

-Dels er jeg glad for at det lykkedes mig at genskabte kontakten til min guddommelige essens - min kerne, så jeg trods begrænsede økonomiske midler, evnede at flytte mig til et sted med flere muligheder.

- Sidst men ikke mindst er MOD et af mine 2012 mantraer, og jeg føler mig SÅ modig.

More than ever.

Gør du?

GodModig Påske til jer alle!


Ris, ros og kommentarer modtages med kyshånd i kommentarfeltet.