Paris - My selflove trip

Paris – my selflove trip

… Efter godt 9 år med småbørn og i et forhold med en skibskaptajn, så var mine rejser altid af en særlig genre, og det var sjældent mig, der stod i centrum. Heldigvis samlede de andre ture nogle bonuspoint, og jeg fik arrangeret at børnene er fire dage hos deres far, inden han skal på søen i tre måneder.
Og til mig selv bookede jeg Paris!

Jeg er i Paris nu og kan med glæde fortælle, at det har været et brag af en ferie. Rigtig dejligt at forlade hverdagen for en stund, og bare give sig hen i nuet. Apro pro at være i nuet og Carpe Diem – grib dagen stemningen, så er det den gave og påmindelse, som jeg ønsker at tage med hjem og implementere i vores liv.

-          I mine observationer rundt i Paris, på restauranter, på gaden, everywhere, var og er det tydeligt, at menneskets bedste ven er en Smartphone. Eller jeg vælger at kalde det en skyggeven. Den anvendes i alle mulige situationer, hvor man før enten talte med et medmenneske – uden antenne, hvor man før lige ventede på sin aftale, og kunne nå at lande tidligere indtryk. Ja Smartphone udfylder de livsvigtige pauser, der før fik os til at fordøje langt færre indtryk, på en naturlig måde.
- Er det godt for vores organisme? Nej, det er det ikke. Vi bliver lettere sure og temperamentet aktiveres hyppigt.  Er det Smart? Nej, det er det ikke.
Så det rigtige navn kunne være Usmartphone. Think about it.

En anden ting. Kan man (her, jeg) tage til Paris; Byernes by og city of love, uden at se Tour le Eiffel og de andre store seværdigheder?
Historien er, at før min afgang og fordi jeg skulle passe min bachelor opgave i Turismeudvikling, så kaldte jeg denne miniferie for Study holiday. Et mix af begge elementer. A la Business with pleasureJ

Mine dage har været præget af, at kunne føle nuet, komme ned i tempo, og så holde mine få aftaler med mig selv. Det kunne være at få læst, inkorporere frisk luft og bevægelse, nærende kost og en høj vibration og bevidsthed i mit samvær med andre mennesker. For mig, der kommer fra mange års Gøren er det kæmpe stort. Det er samtidig et step i den rigtige retning, at slippe lidt kontrol og tage tempoet ud af mit liv, ligesom min drama queen er på vej til udslettelse. Da jeg var her i 2011 så jeg flere seværdigheder, men rundt regnet så var det en kikset tur i drama og lav bevidsthed. - Måske en af grundene til, at jeg valgte Paris igen, så energien kunne vendes.

Så for at gøre det helt klart, så er det min store overbevisning, at vi skal tage de processer vi har brug for, og selv skabe den mest nærende rejse for os selv. For mig var denne tur også en pause hjemmefra, mens faren kunne nyde vore børn. Der var mange tests, på min vej mod at leve mere fra sin Essens. Og jeg bestod de fleste.
Og jeg tror ikke, at Paris løber nogen steder.
Og min tillid til, at jeg kommer herned igen, den er stor.
Vigtigst denne gang var se mig selv.. At se sig selv... Er der noget større?
Carpe Diem!

Når livet er stærkt som en Pebersteak

Hvad gør du, når livet byder på stærke sager?

Jeg havde svedperler på panden, halsen brændte voldsomt, mit hjerte bankede, som var jeg i testsmagning med Chili Claus. Det var voldsomt, det medgiver jeg gerne. Og da der ikke var noget vand på bordet var situationen kortvarig uudholdelig! 

Hvad var det for en situation jeg havde bragt mig selv i?

Jo, efter en workshop i forretnings design i Ålborg, og med et nyt møde i det nordjyske dagen efter gav det god mening, at tilbringe en aften som turist i byen. For at sikre mig høj kvalitet på mad & drikke, valgte jeg Søgaards Bryghus.

Da jeg i flere dage har haft en slem omgang forkølelse med mere, var det så som så med kapaciteten i smagsløgene. Af den grund valgte jeg den krydrede pebersteak med knust madagaskar peber i. Herligt mørt kød, passende tilbehør og chancen for igen at få vækket smagssanserne – alt syntes godt, men så kom chokket!

..... Jeg havde signet op, det står jeg ved. Men et par mundfulde inde i steaken, måtte jeg sgu beherske mig for ikke at råbe om hjælp. Jeg rejser mig med brændende mund og svælg, søger akut en tjener… vand skulle der til.

Da jeg reflekterer over hændelsen, ser jeg en parallel til mit eget liv. I livet har jeg forresten også selv signet op og det er mit ansvar, hvordan jeg forvalter skaberkraften. -Selvvalgt eller ikke, så bliver vi jo også testet i livet. Jeg har været der, hvor jeg tænker; Det sgu en stor mundfuld eller den oplevelse er en anelse for stærk til mig.

Her kan jeg vælge at blive i det og tillade en periode med vejrtrækningsproblemer, knokle energi – evt. varige skader eller jeg kan gøre, som jeg gjorde midt i pebersteaken

 Jeg stoppede op.

Tog en pause, drak lidt vand og tillod lige at mærke, hvad jeg havde gang i.

Den bekom mig vel den pause. Er der tidspunkter, hvor du kan unde dig en pause?
Det giver lidt luft, lidt fornyet energi og så kan man lidt igen.

Hvem ved. Måske holder vi endda længere, når vi tillader flere pauser.

Lukker du succesér ind? Helt ind.

Nøj, hvor kan jeg bare mærke det. Jeg er mega i Blog-buster humør, jeg er hungrende. Det er for længe siden, at jeg har skrevet et indlæg. Egentlig slet ikke godt, at lade mine 7 (ynglingstal, men åben for flere) loyale læsere vente.
Denne blogpost bliver så meget mig. Det kan jeg mærke. Dels er klokken mange, dels har jeg nogle rimelig store succesér set fra min vinkel og sidst men ikke mindst så rumsterer den gamle tyske slager: "Ich war noch niemals in New York" , i mit hovede, og den er aktuel, fordi jeg og min søn flyver til NY om to dage, og så passer sangen jo ikke på os mere;-)

Lad mig lægge ud med; Selvkærlighed. Den kunne jeg godt give mig selv meget mere af.

Jeg er sømandskone, omend fraskilt, men same thing. Med børn på og 5 og 7 år, og det er uanset ægteskabelig status, et langt sejt træk med 11 uger- incl. weekender, i træk. Jeg føler mig ofte træt og gammel i den periode, og det endda selvom jeg er ung og sprød og smæk fyldt med power, til tider.

Alt hvad jeg skal om aftenen eller i weekend, kræver en babysitter, og kort sagt så kunne jeg bare godt bruge lidt fast aflastning, så jeg kunne skeje ud og kysse igennem indimellem. Det er der sgu for lidt tid til.

Nu har jeg så heldigvis børn, der bliver mere og mere selvstændige og min situation ændrer sig også, men selvkærligheden er svær at få øje på, når jeg er overtræt af rutiner og børnestøj. Jeg gør det bare så godt jeg kan, og når ikke altid den overlægger jeg har sat som ramme. Helt accepteret fordelingen, hvor den ene forældre kan rejse rundt og lave karriere, og tjene godt, i mens jeg er låst i lange perioder... nej, det har jeg ikke... Selvom jeg godt ved, at ALL IS WELL.

At savne eller udelade selvkærlighed, når vi er lidt slidte, det er én ting, men ligefrem at være mistroisk og pessimistisk, når der er flow, og universet serverer dig det aller bedste, det er virkelig MINUS selvkærlighed. Jeg er sådan én. Jeg modtager - nu hvor jeg har en ny bevidsthed og kan se det,  løbende flotte gaver fra universet og belønninger for min frisk- og frækhed, ja måske endda for mit 2012 mantra: Mod.

Lad mig nævne i flæng. Jeg står op, jeg kan selv, og der ligger to søde børn i naboværelset. Dét er nice.
I foråret søgte jeg en etage af et hus. I got it.
Jeg søgte et lokalt iværksætter hus. I got it.
Jeg søgte frihed i sommers. I got it.
Jeg søgte netværk. I got it started.
Jeg søgte "kysseværk". I got it started.
Jeg søgte relevant, interessant, evt. fjern studie. I got it: Natur- og KulturFORMIDLING.
Jeg søgte merit for et år. I got it.
Jeg søgte Mindfull coach I Sønderborg. I got it.
Jeg søgte pengene til ovennævne. I got it.
Jeg satte ind på en god relation til min x mand. Der arbejdes på sagen, men min søn og jeg skal ud på hans skib næste uge, og flyve med ham hjem efter afmønstring, så teamwork kan vi da.
Jeg søgte makkere/kolleger med mit værdisæt. I got two. Også til private træf.
Jeg søgte en dejlig, stilfuld, millionøset veninde. I got Annastacia K.
Jeg søgte et spirituelt netværk, der handler og udvikler sig. Er i Christines salon (se link).
Jeg trængte fast indtægt. I got it.
Jeg havde en twist med en dejlig kvinde, og mor til min datters veninde. Vi klarede twisten.
Jeg søgte gruppe til 3. sem. examens opgave. I got it. Og vi er i gang nu og indtil d. 18. december.
Jeg led og kæmpede med overvejelser om skoleskifte for min søde søn. Jeg tog action og har været vidne til en meget glad og rank dreng, der let fik nye venner, har succes med indlæring og har sin første legeaftale i morgen.

Jeg søgte endda praktikplads til 4. semester fra januar, og hos min øverste prioritet: Sønderborg sommer revy. Og jeg fik den sgu, og er bragende glad. Sådan nogle søde og dygtige mennesker. Er så hooked på ideen, at jeg sagde ja, selvom jeg ikke har børnepasning til de mange aftener+ lørdage i maj-juli. Det skal bare lykkes. Revy/cabaret atmosfæren er skabt til mig.

Og mens det ser helt godt ud, og mange ønsker syntes opfyldt, så kan jeg virkelige have svært ved at "lukke det ind". At tro, at det sker for mig. Am I worth it, spørger en stemme, OG JA FOR SGU DA, I AM SO WORTH IT.

Jeg er vis på, at jeg er helt, helt berettiget til det. Jeg fortjener det, det sker med god grund og jeg er lige præcis, hvor jeg skal være. Om jeg så skal købe en hel indkøbsvogn med håndtag, for at lære at "lukke ind", så gør jeg sgu også det.
Vil da heller ikke være uhøflig, og takke nej, når nogen byder mig noget dejligt.
Jeg lukker succes´erne ind og sender frøken tvivl og hr. skepsis på en laaang ferie.

Link:
http://www.sommerrevy.dk/

www.christineeilvig.dk
www.gudindeskolen.dk
www.birgitte-hansen.dk om selvkærlighed.

"Ud til højre" med offerrollen...

Om det er sandt, det ved jeg ikke, men jeg føler mig i alt fald prøvet for tiden eller igen..

Jeg kommer fra mange års expertise indenfor "offerrollen", en rolle, hvor man i bedste fald kan nyde selvynk, medynk, tryghed, opmærksomhed og i øvrigt helt sikkert kan regne med nær NUL i fremdrift og personlig vækst hehe. Ja det er har taget mig mange år, at erkende. Men ikke desto mindre en rimelig givtig erkendelse nu.

Jeg har de sidste par år med hjælp fra min egen bevidsthed og motivationen for et bedre liv samt fra Millionøsemetoden og Makkerskabsmetoden (kan googles) fået minimeret min famøse offerrolle-Ven/fjende ned til 10-15%, og det godt. Det er rigtig godt, men de sidste procent er ikke så let at komme af med. Om det muligt ved jeg endnu ikke, jeg savner nok lidt rollemodeller der, for vi kan jo alle stå i en situation, hvor det netop giver den gamle tryghed og sovepude, at gå lidt i selvynks dvale.
Jeg er bevidst om, at de sidste procent, der heldigvis kun aktiveres et par gange om ugen eller i gode perioder et par gange om måneden, ja de er noget vedholdende, kan vel samlignes med Egoét og så har jeg ydermere indset, at de sidste procent af "vedvarende" offerrolle dyrkning, er direkte blokering for den succes jeg gerne vil have i mit liv og i sær med min business i oplevelsesturisme.

Noget offer agtig erkendelse. Øvsi.

Men også en vinder erkendelse, da jeg ser det og så kan vælge at ændre på det.. Vi har altid et valg, sagde min mindfull coach ved første møde. Det var så enkelt og blev serveret med en sådan gennemslagskraft, at den hænger ved endnu. VI HAR ALTID ET VALG.

Jeg har rundt regnet badet mig i flow og medgang på alle planer, siden jeg kom til Sønderborg, Jylland og fastlandet i april, men der ligger skyggearbejde og dulmer og der er store nødder, at knække. En sådan nød dukkede op her i aftes, hvor jeg var sådan i forglæde og cool omkring, at jeg skulle live op på mit nye studie i Natur- og Kulturformidling. Det er et fjernstudie, men hver 3. uge skal min makker Irene (også herfra) og jeg, op markere os, og høre workshops, netværke og jeg bor hos min veninde gennem 20 år; Katrin  mv. og jeg glæder mig vildt.
Og så, efter flere skønne timer og spas, gik der hul på Mads (7) beskyttelses hinde, her inden han skulle sove. Jeg agerede det bedste mit expertfelt og min intuition ville guide mig til, og han fik det også bedre... men mor her, der gjorde sig "stærk" for ham, har sgu egentlig også lyst til at overgive mig/sig til tårekanalernes frie løb... Men jeg gjorde det ikke. Jeg kunne godt, men jeg gjorde det ikke.

Ja der er nogle (fucking) udfordringer... øv for det, men op på drommedaren igen, for der er jo kun en vej, og det er frem.
Altså dejligt at få afløb her, som alternativ til offerrollen. Handlet på "sagerne"og hvad jeg i dag oplevede i klassens musik modul:-( det har jeg. Og handling er også tilfredsstillende.

Min søn er god og glad, og jeg vælger, at det primært vil være det han får retur. Ja, vi kan FÅ DET SOM VI VIL HAVE DET.

Om at runde ordentligt af med sin ex mand.

Nogle af jer har fuldt med på min FB væg, eller via personlige møder, og der er sket meget i de 5 måneder vi har boet i Sønderborg. Det seneste er Mads deltagelse i skole fodbold stævne i går. 27 klasser deltog og hans hold blev nr. 6 og han kom hjem med medalje og havde haft en god dag. Malene har også nogle gode veninder i børnehaven og senest en afrikansk pige: Grace, så vores liv er bogstavelig talt blevet mere farverigt her på fastlandet.

Vi har ikke mærket meget rutine, selvom vi har forsøgt.. Foråret var rigtig, rigtig sejt, for jeg var alt for fokuseret på børnene, og glemte at give mig selv overlevelsesmasken på først. Nu ser det midlertidig dejligt forfriskende ud, da jeg har tiltrukket skønne og visionære kvinder, både i kategorien selvkørende business woman, Sønderborgsk sparringspartner inden for Natur- og kulturformidling, og nu også min studiekammerat i selvsamme fjern studie. En ungarsk barnepige, der læser økonomi på SDU, og lærer mine børn engelsk, en dejlig "down to earth" mor til min datters veninde, ja hele familien har vi stor glæde af, da storesøsteren og min søn går i paralelklasse.  Alle disse sociale gaver, giver virkelig livet den esprit, som jeg har savnet. Og det har givet pote på flere planer.

Vi har forbedret vores morgener og mødetider markant, og jeg er ved at finde en balance i min spontane livsførsel, med respekt for rutinerne. Jeg er typen, der improviserer og ser og fornemmer dagens muligheder, og her i eftersommeren (selvom det er september), gør jeg meget ud af at nyde udelivet, så længe vejret spiller med.

Alt sammen er meget godt. Vi er på rette vej, og jeg har ofte fået bekræftet, hvor klogt mit skridt... over på den anden siden af havet fra Ærø, var. Jeg har set visionen og ideen for længst, og det tager naturligvis tid for mine nærmeste, at kommer dertil, da det kostede et ægteskab og store drømme brast.

Men jeg er så stolt. Stolt fordi jeg hele tiden har haft en intention om, at vi alle i familien - ex eller ikke, skulle have et fint forhold til hinanden. Jeg har sat meget ind på at få healet forholdet til børnenes far, og både han og jeg har været åbne for hinandens familie til børnefødselsdage mv. Midt i august var jeg medarrangør af en større en af slagsen, og den foregik i mit tidligere hjem på Ærø. Der kom familie fra øst og vest, og så lagde jeg mig syg! Otte gange kastede jeg op fra kl 4 om morgenen, og det endte med at mine forældre tog børnene med, og jeg lå brak. Der har været fejret fødselsdage både her og der i juni og august, så jeg var med til det meste, men da jeg blev syg, blev jeg også varm i hjertet over, at vi har formået at holde det på et sobert niveau, som naturligvis gavner børnene.

Der er stadig et stykke vej endnu. At heale på et forlist ægteskab, mens den ene part befinder sig på den anden side af kloden, det forlænger processen en anelse. Men også det havde jeg kalkuleret med og sat tid af til. Jeg vil komme hel ud af dette, og har for altid en stor plads i hjertet til børnenes far. Og det giver stor mening. Om 3 timer tager børnene og jeg over i vores andet hjem, hvor vi skal slappe af, farmor giver middag i aften, og vejret tegner til rigtig ø nydelse.

Jeg har det nemlig rigtig skønt med at besøge Ærø som turist og gæst.

Kafka skrev engang...

Kafka skrev engang... at "Verden kan udspille sig fra dit skrivebord.. selvom du bare sidder der".

Meget mere læste jeg, by the way, ikke af den bog, men han vækkede mig med den, og gjorde mig nysgerrig. For mig var de utopi, men så alligevel ikke, fordi manden var en klog mand. Ofte har jeg tænkt, hvor har han ret.. Verden kan være vores mind, den índre verden vi har gående, og dermed det vi tiltrækker.

Ex. Jeg bor i en mindre by, i udkants Danmark, var tiltrukket af byens puls, men den store årsag var jo også, at have en færge nær ved, så børn kunne føle Ærøs nærhed. Men det er ikke bare nogen mindre by.... Jeg fastholdte mine ønsker og møder nu verden her.

Finner, tyskere, russere, ungarer, hollændere, Bosniere og om lidt brunch på Comwell med min australske ven fra 1994. Selvsamme ven som jeg besøgte i Sønderborg i 2008, og som vækkede mit hjerte for, at denne by er en option. Lille ja, men meget velplaceret...fly til Kbh mm, highway til Tyskland, nær ved HH og Berlin. I AM fortunate og Kafka fik lidt ret...for verden udspiller sig fra de tanker jeg bl.a. tænkte ved mit skrivebord.

Trækker vejret efter 10 hæsblæsende dage fra Sammenbrud til gennembrud.

Nu er det lande og "lukke ind" tid:-)

Jeg er KAOT, så det sagt:-)

Så skete det igen...jeg har nedture, kriser, Downs...men lige nu er jeg så simpelthen så høj af livet. Høj af mine gaver indenfor bevidsthed og transformation.
Ved Goddess (tidligere ved Gud) kriser, uheld, modstand, som før tog mig flere uger måske mere, at hele, tager mig nu ned til en time. Så ligger der en slatten rest...og den tager jeg mig af i opløbet.

Jeg er typen der kan gå i top eufori...kunne skrive og berette op til fire blogs på en dag, skal bare ud med det, dele det, formidle mine indtryk og læringer, min spass og exitements...
Det er lige mig.
Gosh hvor ofte har jeg ikke følt mig forkert (Red. for MEGET) i den formidlerlyst, og den opmærksomhedstrang... jovist...det har jeg, men det gider jeg da så bare ikke mere. Slut med det.
Det har jeg spildt nok tid på. Ingen skal mere være dommer over mig.

Jeg er kaot... mine begejstringsevner gør, at jeg får mange indfald, får dem i en intens grad, og
er her og der og alle vegne. Den fødte blæksprutte, intet mindre.
og apro pro kaot...har efter timers overvejelse nu fået løbebuxerne på, t-shirten fra 1/2 maraton over storebælt I SIN TID, men et godt minde bærer jeg med glæde, og nu sidder jeg her og udkast blogger den i udkants Danmark, inden turen løber af stabelen... Er det kun en kaot der er sådan?
Jeg er.

Ligeledes har jeg i selvkærlighed givet mig selv frie tøjler. Skriv løs, tøs! Skriv som du lyster og når du lyster... jeg hører endda mig selv sige til samtaler, at jeg er BLOGGER, så jeg må jo være lidt stolt af det. Nuvel, har kun 7 faste læsere, men statistikken er da vokset støt hehe. 1 ny fast læser pr. måned. Det må sgu være godt stof herinde.

Frie tøjler betyder også, at jeg ikke helt er bevidst om temaet for denne blog. Ordene fyger ud af mig, jeg er kreativ, jeg skriver som det falder mig ind. Flowet er her.

Nu tager jeg den jogge tur, strammer balderne op, og laver min finish bagefter. ..

Kay veltilsvedt, velhjemvendt, fra den mindste joggetur min skavanklemmer kunne klare for i dag. Små skridt.

Vil prøve noget nyt... laver en pointe, der ikke har et dyt at gøre med hele indledningen. Ved godt at den opmærksomme læser; Hr. Ussing, vil kommentere på min mangl. struktur, men det tager jeg med.

Ugens største læring:
For nyligt skulle jeg møde en jeg kun havde skrevet med... I den kommunikation mødtes vi nærmest synkront. Så fik jeg et foto, i min kådhed og ? blev jeg ydre fixeret, og sagde "nej, tak" til mødet. Noget uvidst gjorde, at vi valgte at ses alligevel, og TAK DA LIGE FOR DET!
Har bare haft så gode samtaler og a n d e t, at jeg ville have mistet meget smukt nærvær, hvis jeg ikke havde givet "kemien", den chance, som den fortjener.

God weekend eller
god dag eller
vær god ved dig!

I særlig Kærlighed

Charlotte