Lukker du succesér ind? Helt ind.

Nøj, hvor kan jeg bare mærke det. Jeg er mega i Blog-buster humør, jeg er hungrende. Det er for længe siden, at jeg har skrevet et indlæg. Egentlig slet ikke godt, at lade mine 7 (ynglingstal, men åben for flere) loyale læsere vente.
Denne blogpost bliver så meget mig. Det kan jeg mærke. Dels er klokken mange, dels har jeg nogle rimelig store succesér set fra min vinkel og sidst men ikke mindst så rumsterer den gamle tyske slager: "Ich war noch niemals in New York" , i mit hovede, og den er aktuel, fordi jeg og min søn flyver til NY om to dage, og så passer sangen jo ikke på os mere;-)

Lad mig lægge ud med; Selvkærlighed. Den kunne jeg godt give mig selv meget mere af.

Jeg er sømandskone, omend fraskilt, men same thing. Med børn på og 5 og 7 år, og det er uanset ægteskabelig status, et langt sejt træk med 11 uger- incl. weekender, i træk. Jeg føler mig ofte træt og gammel i den periode, og det endda selvom jeg er ung og sprød og smæk fyldt med power, til tider.

Alt hvad jeg skal om aftenen eller i weekend, kræver en babysitter, og kort sagt så kunne jeg bare godt bruge lidt fast aflastning, så jeg kunne skeje ud og kysse igennem indimellem. Det er der sgu for lidt tid til.

Nu har jeg så heldigvis børn, der bliver mere og mere selvstændige og min situation ændrer sig også, men selvkærligheden er svær at få øje på, når jeg er overtræt af rutiner og børnestøj. Jeg gør det bare så godt jeg kan, og når ikke altid den overlægger jeg har sat som ramme. Helt accepteret fordelingen, hvor den ene forældre kan rejse rundt og lave karriere, og tjene godt, i mens jeg er låst i lange perioder... nej, det har jeg ikke... Selvom jeg godt ved, at ALL IS WELL.

At savne eller udelade selvkærlighed, når vi er lidt slidte, det er én ting, men ligefrem at være mistroisk og pessimistisk, når der er flow, og universet serverer dig det aller bedste, det er virkelig MINUS selvkærlighed. Jeg er sådan én. Jeg modtager - nu hvor jeg har en ny bevidsthed og kan se det,  løbende flotte gaver fra universet og belønninger for min frisk- og frækhed, ja måske endda for mit 2012 mantra: Mod.

Lad mig nævne i flæng. Jeg står op, jeg kan selv, og der ligger to søde børn i naboværelset. Dét er nice.
I foråret søgte jeg en etage af et hus. I got it.
Jeg søgte et lokalt iværksætter hus. I got it.
Jeg søgte frihed i sommers. I got it.
Jeg søgte netværk. I got it started.
Jeg søgte "kysseværk". I got it started.
Jeg søgte relevant, interessant, evt. fjern studie. I got it: Natur- og KulturFORMIDLING.
Jeg søgte merit for et år. I got it.
Jeg søgte Mindfull coach I Sønderborg. I got it.
Jeg søgte pengene til ovennævne. I got it.
Jeg satte ind på en god relation til min x mand. Der arbejdes på sagen, men min søn og jeg skal ud på hans skib næste uge, og flyve med ham hjem efter afmønstring, så teamwork kan vi da.
Jeg søgte makkere/kolleger med mit værdisæt. I got two. Også til private træf.
Jeg søgte en dejlig, stilfuld, millionøset veninde. I got Annastacia K.
Jeg søgte et spirituelt netværk, der handler og udvikler sig. Er i Christines salon (se link).
Jeg trængte fast indtægt. I got it.
Jeg havde en twist med en dejlig kvinde, og mor til min datters veninde. Vi klarede twisten.
Jeg søgte gruppe til 3. sem. examens opgave. I got it. Og vi er i gang nu og indtil d. 18. december.
Jeg led og kæmpede med overvejelser om skoleskifte for min søde søn. Jeg tog action og har været vidne til en meget glad og rank dreng, der let fik nye venner, har succes med indlæring og har sin første legeaftale i morgen.

Jeg søgte endda praktikplads til 4. semester fra januar, og hos min øverste prioritet: Sønderborg sommer revy. Og jeg fik den sgu, og er bragende glad. Sådan nogle søde og dygtige mennesker. Er så hooked på ideen, at jeg sagde ja, selvom jeg ikke har børnepasning til de mange aftener+ lørdage i maj-juli. Det skal bare lykkes. Revy/cabaret atmosfæren er skabt til mig.

Og mens det ser helt godt ud, og mange ønsker syntes opfyldt, så kan jeg virkelige have svært ved at "lukke det ind". At tro, at det sker for mig. Am I worth it, spørger en stemme, OG JA FOR SGU DA, I AM SO WORTH IT.

Jeg er vis på, at jeg er helt, helt berettiget til det. Jeg fortjener det, det sker med god grund og jeg er lige præcis, hvor jeg skal være. Om jeg så skal købe en hel indkøbsvogn med håndtag, for at lære at "lukke ind", så gør jeg sgu også det.
Vil da heller ikke være uhøflig, og takke nej, når nogen byder mig noget dejligt.
Jeg lukker succes´erne ind og sender frøken tvivl og hr. skepsis på en laaang ferie.

Link:
http://www.sommerrevy.dk/

www.christineeilvig.dk
www.gudindeskolen.dk
www.birgitte-hansen.dk om selvkærlighed.

"Ud til højre" med offerrollen...

Om det er sandt, det ved jeg ikke, men jeg føler mig i alt fald prøvet for tiden eller igen..

Jeg kommer fra mange års expertise indenfor "offerrollen", en rolle, hvor man i bedste fald kan nyde selvynk, medynk, tryghed, opmærksomhed og i øvrigt helt sikkert kan regne med nær NUL i fremdrift og personlig vækst hehe. Ja det er har taget mig mange år, at erkende. Men ikke desto mindre en rimelig givtig erkendelse nu.

Jeg har de sidste par år med hjælp fra min egen bevidsthed og motivationen for et bedre liv samt fra Millionøsemetoden og Makkerskabsmetoden (kan googles) fået minimeret min famøse offerrolle-Ven/fjende ned til 10-15%, og det godt. Det er rigtig godt, men de sidste procent er ikke så let at komme af med. Om det muligt ved jeg endnu ikke, jeg savner nok lidt rollemodeller der, for vi kan jo alle stå i en situation, hvor det netop giver den gamle tryghed og sovepude, at gå lidt i selvynks dvale.
Jeg er bevidst om, at de sidste procent, der heldigvis kun aktiveres et par gange om ugen eller i gode perioder et par gange om måneden, ja de er noget vedholdende, kan vel samlignes med Egoét og så har jeg ydermere indset, at de sidste procent af "vedvarende" offerrolle dyrkning, er direkte blokering for den succes jeg gerne vil have i mit liv og i sær med min business i oplevelsesturisme.

Noget offer agtig erkendelse. Øvsi.

Men også en vinder erkendelse, da jeg ser det og så kan vælge at ændre på det.. Vi har altid et valg, sagde min mindfull coach ved første møde. Det var så enkelt og blev serveret med en sådan gennemslagskraft, at den hænger ved endnu. VI HAR ALTID ET VALG.

Jeg har rundt regnet badet mig i flow og medgang på alle planer, siden jeg kom til Sønderborg, Jylland og fastlandet i april, men der ligger skyggearbejde og dulmer og der er store nødder, at knække. En sådan nød dukkede op her i aftes, hvor jeg var sådan i forglæde og cool omkring, at jeg skulle live op på mit nye studie i Natur- og Kulturformidling. Det er et fjernstudie, men hver 3. uge skal min makker Irene (også herfra) og jeg, op markere os, og høre workshops, netværke og jeg bor hos min veninde gennem 20 år; Katrin  mv. og jeg glæder mig vildt.
Og så, efter flere skønne timer og spas, gik der hul på Mads (7) beskyttelses hinde, her inden han skulle sove. Jeg agerede det bedste mit expertfelt og min intuition ville guide mig til, og han fik det også bedre... men mor her, der gjorde sig "stærk" for ham, har sgu egentlig også lyst til at overgive mig/sig til tårekanalernes frie løb... Men jeg gjorde det ikke. Jeg kunne godt, men jeg gjorde det ikke.

Ja der er nogle (fucking) udfordringer... øv for det, men op på drommedaren igen, for der er jo kun en vej, og det er frem.
Altså dejligt at få afløb her, som alternativ til offerrollen. Handlet på "sagerne"og hvad jeg i dag oplevede i klassens musik modul:-( det har jeg. Og handling er også tilfredsstillende.

Min søn er god og glad, og jeg vælger, at det primært vil være det han får retur. Ja, vi kan FÅ DET SOM VI VIL HAVE DET.

Om at runde ordentligt af med sin ex mand.

Nogle af jer har fuldt med på min FB væg, eller via personlige møder, og der er sket meget i de 5 måneder vi har boet i Sønderborg. Det seneste er Mads deltagelse i skole fodbold stævne i går. 27 klasser deltog og hans hold blev nr. 6 og han kom hjem med medalje og havde haft en god dag. Malene har også nogle gode veninder i børnehaven og senest en afrikansk pige: Grace, så vores liv er bogstavelig talt blevet mere farverigt her på fastlandet.

Vi har ikke mærket meget rutine, selvom vi har forsøgt.. Foråret var rigtig, rigtig sejt, for jeg var alt for fokuseret på børnene, og glemte at give mig selv overlevelsesmasken på først. Nu ser det midlertidig dejligt forfriskende ud, da jeg har tiltrukket skønne og visionære kvinder, både i kategorien selvkørende business woman, Sønderborgsk sparringspartner inden for Natur- og kulturformidling, og nu også min studiekammerat i selvsamme fjern studie. En ungarsk barnepige, der læser økonomi på SDU, og lærer mine børn engelsk, en dejlig "down to earth" mor til min datters veninde, ja hele familien har vi stor glæde af, da storesøsteren og min søn går i paralelklasse.  Alle disse sociale gaver, giver virkelig livet den esprit, som jeg har savnet. Og det har givet pote på flere planer.

Vi har forbedret vores morgener og mødetider markant, og jeg er ved at finde en balance i min spontane livsførsel, med respekt for rutinerne. Jeg er typen, der improviserer og ser og fornemmer dagens muligheder, og her i eftersommeren (selvom det er september), gør jeg meget ud af at nyde udelivet, så længe vejret spiller med.

Alt sammen er meget godt. Vi er på rette vej, og jeg har ofte fået bekræftet, hvor klogt mit skridt... over på den anden siden af havet fra Ærø, var. Jeg har set visionen og ideen for længst, og det tager naturligvis tid for mine nærmeste, at kommer dertil, da det kostede et ægteskab og store drømme brast.

Men jeg er så stolt. Stolt fordi jeg hele tiden har haft en intention om, at vi alle i familien - ex eller ikke, skulle have et fint forhold til hinanden. Jeg har sat meget ind på at få healet forholdet til børnenes far, og både han og jeg har været åbne for hinandens familie til børnefødselsdage mv. Midt i august var jeg medarrangør af en større en af slagsen, og den foregik i mit tidligere hjem på Ærø. Der kom familie fra øst og vest, og så lagde jeg mig syg! Otte gange kastede jeg op fra kl 4 om morgenen, og det endte med at mine forældre tog børnene med, og jeg lå brak. Der har været fejret fødselsdage både her og der i juni og august, så jeg var med til det meste, men da jeg blev syg, blev jeg også varm i hjertet over, at vi har formået at holde det på et sobert niveau, som naturligvis gavner børnene.

Der er stadig et stykke vej endnu. At heale på et forlist ægteskab, mens den ene part befinder sig på den anden side af kloden, det forlænger processen en anelse. Men også det havde jeg kalkuleret med og sat tid af til. Jeg vil komme hel ud af dette, og har for altid en stor plads i hjertet til børnenes far. Og det giver stor mening. Om 3 timer tager børnene og jeg over i vores andet hjem, hvor vi skal slappe af, farmor giver middag i aften, og vejret tegner til rigtig ø nydelse.

Jeg har det nemlig rigtig skønt med at besøge Ærø som turist og gæst.

Kafka skrev engang...

Kafka skrev engang... at "Verden kan udspille sig fra dit skrivebord.. selvom du bare sidder der".

Meget mere læste jeg, by the way, ikke af den bog, men han vækkede mig med den, og gjorde mig nysgerrig. For mig var de utopi, men så alligevel ikke, fordi manden var en klog mand. Ofte har jeg tænkt, hvor har han ret.. Verden kan være vores mind, den índre verden vi har gående, og dermed det vi tiltrækker.

Ex. Jeg bor i en mindre by, i udkants Danmark, var tiltrukket af byens puls, men den store årsag var jo også, at have en færge nær ved, så børn kunne føle Ærøs nærhed. Men det er ikke bare nogen mindre by.... Jeg fastholdte mine ønsker og møder nu verden her.

Finner, tyskere, russere, ungarer, hollændere, Bosniere og om lidt brunch på Comwell med min australske ven fra 1994. Selvsamme ven som jeg besøgte i Sønderborg i 2008, og som vækkede mit hjerte for, at denne by er en option. Lille ja, men meget velplaceret...fly til Kbh mm, highway til Tyskland, nær ved HH og Berlin. I AM fortunate og Kafka fik lidt ret...for verden udspiller sig fra de tanker jeg bl.a. tænkte ved mit skrivebord.

Trækker vejret efter 10 hæsblæsende dage fra Sammenbrud til gennembrud.

Nu er det lande og "lukke ind" tid:-)

Jeg er KAOT, så det sagt:-)

Så skete det igen...jeg har nedture, kriser, Downs...men lige nu er jeg så simpelthen så høj af livet. Høj af mine gaver indenfor bevidsthed og transformation.
Ved Goddess (tidligere ved Gud) kriser, uheld, modstand, som før tog mig flere uger måske mere, at hele, tager mig nu ned til en time. Så ligger der en slatten rest...og den tager jeg mig af i opløbet.

Jeg er typen der kan gå i top eufori...kunne skrive og berette op til fire blogs på en dag, skal bare ud med det, dele det, formidle mine indtryk og læringer, min spass og exitements...
Det er lige mig.
Gosh hvor ofte har jeg ikke følt mig forkert (Red. for MEGET) i den formidlerlyst, og den opmærksomhedstrang... jovist...det har jeg, men det gider jeg da så bare ikke mere. Slut med det.
Det har jeg spildt nok tid på. Ingen skal mere være dommer over mig.

Jeg er kaot... mine begejstringsevner gør, at jeg får mange indfald, får dem i en intens grad, og
er her og der og alle vegne. Den fødte blæksprutte, intet mindre.
og apro pro kaot...har efter timers overvejelse nu fået løbebuxerne på, t-shirten fra 1/2 maraton over storebælt I SIN TID, men et godt minde bærer jeg med glæde, og nu sidder jeg her og udkast blogger den i udkants Danmark, inden turen løber af stabelen... Er det kun en kaot der er sådan?
Jeg er.

Ligeledes har jeg i selvkærlighed givet mig selv frie tøjler. Skriv løs, tøs! Skriv som du lyster og når du lyster... jeg hører endda mig selv sige til samtaler, at jeg er BLOGGER, så jeg må jo være lidt stolt af det. Nuvel, har kun 7 faste læsere, men statistikken er da vokset støt hehe. 1 ny fast læser pr. måned. Det må sgu være godt stof herinde.

Frie tøjler betyder også, at jeg ikke helt er bevidst om temaet for denne blog. Ordene fyger ud af mig, jeg er kreativ, jeg skriver som det falder mig ind. Flowet er her.

Nu tager jeg den jogge tur, strammer balderne op, og laver min finish bagefter. ..

Kay veltilsvedt, velhjemvendt, fra den mindste joggetur min skavanklemmer kunne klare for i dag. Små skridt.

Vil prøve noget nyt... laver en pointe, der ikke har et dyt at gøre med hele indledningen. Ved godt at den opmærksomme læser; Hr. Ussing, vil kommentere på min mangl. struktur, men det tager jeg med.

Ugens største læring:
For nyligt skulle jeg møde en jeg kun havde skrevet med... I den kommunikation mødtes vi nærmest synkront. Så fik jeg et foto, i min kådhed og ? blev jeg ydre fixeret, og sagde "nej, tak" til mødet. Noget uvidst gjorde, at vi valgte at ses alligevel, og TAK DA LIGE FOR DET!
Har bare haft så gode samtaler og a n d e t, at jeg ville have mistet meget smukt nærvær, hvis jeg ikke havde givet "kemien", den chance, som den fortjener.

God weekend eller
god dag eller
vær god ved dig!

I særlig Kærlighed

Charlotte

Kettlebells, discokugler og Rammstein- oh my gosh!

Jeg siger det rent ud! Vi kan godt... være over 40, være kvinde og selv efter en lang periode i fysisk bero, så kan vi cross traine for 200 kalorier og nappe en First Time Ever- Kettle Bell session på en fuld udnyttet time, fx. som i mit tilfælde i Fitness World Sønderborg.

Husker Du følelsen, efter træning eller efter elskov for den sags skyld (håber du husker den sidste), følelsen af, at have en træt, glad og tilfredsstillet krop. Sådan én har jeg nu. Nybadet, siddende i min exklusive morgenkåbe, og late night øko dinner (med bønner) i ovnen.

De uger, hvor jeg har ferie uden børn, bliver brugt til at lade Nuet guide mig mest muligt. Så dagen var fyldt med spontanitet og glæde og ja... gode sager kan jeg love jer. Det ret sjovt, at overgive sig til whatever might happen, og praktisere at give slip. Måske ikke alt, men meget kan ske, og jeg har så godt af det.

- Kommer fra det der hjem, hvor vi ofte gik fra den ene opgave/aktivitet til den anden- uden helt at have fordøjet. Gøren, gøren og gøren, for vi skulle jo nødigt mærke en følelse i farten. Det sidder så stærkt i mig, at jeg ofte tager mig i, at tænke på næste gøremål, mens jeg egentlig er i gang med noget. Situationer, hvor jeg med fordel kunne holde mig til NUet. Jeg er derfor på afvænning.

Min dag i dag blev så smuk, og der var vækkelser på alle områder. Da jeg kl 18 stykker igen landede i Sønderborg, brugte jeg ti minutter på, at forlade bilen (skal - skal ikke) for i silende regn gå ind til Fitness World. Har haft kortet i 3 måneder og brugt det ... 3 gange. Opmærksomt læste jeg skærmen.. KettleBell kl 19-20, og så var medarbejderen, som også er underviser på timen, vaks til at vise mig, hvordan jeg lovformeligt med tilmelding, kunne deltage.

I min 2011 Københavner netværk, har vi den sejeste instruktør m.m. nemlig Anna Bogdanova (er linket). Hun har ofte indviet os i tilbud og kurser i Kettlebell, og det var ikke mindst på grund af hendes anbefalinger, at jeg fandt lyst skal vi sige MOD til at springe ud i det.

Den første øvelse i dag.. nej forresten, det der tøj, som jeg havde trukket op omkring separations-dellerne, det sad sgu ikke for godt, men til gengæld sad det til! Den første øvelse.. der talte i kategorien kettlestød... Jeg skulle holde min 4 kg kettlebell med en "let hånd"... og så ned i knæ og ind mellem de let spredte ben... og så skulle jeg nærmest støde numsen frem, når Mr. kettlebell igen kom til syne og blev svinget op i luften. Heller ikke dette var kønt. Det fremgår tydelig, hvor lidt mening det giver, at ord-beskrive en øvelse, så jeg vil nøjes med denne ene.
Sådan kørte vi i 55 minutter... godt mixed med lidt englehop, mavebøjning og lidt "løse ben" øvelser.

Hvad fik jeg mere for min abonnement? Jo, ingen grund til at klage, for jeg kiggede lige ret op i diskokugler, jeg fik et OVERtal af Uønskede monster spejle og beviset for, at jeg kan svede endnu. Min krop virker, og min selvkritik ligeså:-(

Det bedste: Øvelserne var rimelig simple.
Det værste: Min figur, og de der nævenyttige SLADRE spejle.

Men havde jeg ikke booket en time? Jo, tak. De sidste 5 min. var alle samlet på en stribe oppe foran instruktøren.... som var Rammstein fan og som havde microfon på... Jeg skal love jer, at der nok var flere end mig, som ønskede sig, at det ikke bare var spurt på stedet, vi skulle levere i højeste tempo..

Rahmstein, sved, deller i lag.. alles egal (alt sammen ligemeget), når nu jeg fik ros bagefter... som jeg faktisk gjorde. Ude i receptionen, foran flere andre lidelsesfæller i Fitness World, lige der, fik jeg at vide, at jeg havde gjort det rigtig godt. "Og det mener jeg", sagde han.
Uh we like that.
Det er så dejligt, og det får mig helt sikkert til at booke ...

... endnu en Kettlebell session.

What else to do in the rain:-) Bare med at være lidt kreativ.

The
Kettlebell
Woman




Link:
http://www.annabogdanova.dk/
http://www.rammstein.com/

Facebook: Kettlebells

Porten til (din) verden - Hamburg, das Tor zur Welt

Blog i dag, om at få rundet rigtigt af, i taknemmelighed for det jeg har fået med og lært. Om min reminder om at holde fast i det, der gør mig glad.

Man kan vist roligt sige, at jeg i sidste blog fik skrevet mig selv varm på den tur, jeg netop har oplevet. To heftige døgn i Hamburg, ret fede, ret hotte, ret

Wunderbare Tage in Hamburg- Das Tor zur Welt. Det slogan havde de dengang, og nu. Det vildt sejt, at fortælle, at man har en by, som er "porten til resten af verden".

Det er sgu da at være i sin storhed.

Herfra min verden går...og for mig blev det jo sandt.

18 år, tre dage gammelt kørekort, et forældre par, som netop havde valgt at fortsætte hver for sig, nu da mit nærvær eller prædikat "barn" u. 18 år ikke bandt dem sammen mere. Sidstnævnte går nok hen og bliver blog tema en dag, men lige nu var det først og fremmest at rejse fra en 10.000 indbyggers provins by, nemlig Hadsten (mellem Århus og Randers), og så til

Hamburg, 1,6 Mill. indbyggere i 1988. og 4076 Kneiper og Bæverdinger, mens der kun var sølle 150 kirker. Ok, de er også lidt større, det er jeg klar over, men Kneiper, Pubs og Nydelses lokaler, det er vist foretrukkent dernede syd for grænsen.

Jeg fejrede en hyggelig fødselsdag i Sønderborg d. 4. juli. Var mest og selvvalgt i mit eget selskab, "tak mor" for invitationen, men det var nu jeg kunne nyde voksentid i min nye by, mens børnene er på Ærø.

De to følgende dage levede jeg min gave til mig selv, ud. Der fik jeg genopfrisket, nydt, walket, mærket og set masser af entertainment, Cabaret og show - Men strip, all included i Hamburg. Men før jeg sad i toget, havde jeg en sjælden succesoplevelse... hvad angår parkering.

... Kom afsted i god tid, var via den nu tre måneder gamle motorvej fra Sønderborg, og det kørte som smurt. Så skulle det åbenbart drille endda rigtig meget i Flensborg by, for vejarbejde, Einwegstrasse og diverse blokeringer kom på tværs, indtil jeg tog chancen og spurgte en lastbilchauffør 11 min. før mit direkte tog skulle køre, og det skulle vise sig at give bonus. Det var en kryptisk, halv kompliceret rutebeskrivelse, og den blev skam også gentaget, men gode råd var dyre; En langtidsparkering var nødvendigt, bagage ud og ind, billet og ja... Var det muligt overhovedet?

Alt er åbenbart muligt og nu til min pral. I første hug lavede jeg en 3-, 4- eller 5-punkt, husker knap, hvad den kaldes..- parkering, og nappede den aller sidste parkeringsplads. Det var bare så sejt. Og den holdt ligeså fint uden de to Bér; Bøder og Buler, da jeg tog den hjem i nat. Det er en parkering, som jeg ikke engang nåede til min køreprøve og på Ærø var det ihvertfald ikke nødvendigt, for der holdte jeg, som jeg lystede. Men ak, vi kan, hvad vi vil. I billet køen lod alle mig foran:-)

 

 Hamburg Rathaus, hvor jeg som 20 årig har serveret til en stor politisk summit. Næsten royale omgivelser, og et sjovt minde.

Cykeltaxi er kommet til sidenhen, og den kan jeg anbetale.

Billigt, frisk luft, individuel guiding og coool. 

Jeg kan jo godt lide at socialisere, og være med andre, så der var et par tidspunkter, hvor det havde været sjovere, om jeg lige havde haft en ven med. Men i bund og grund, så var det hele som det skulle være. Jeg Walkede min talk, genoplevede - godt nok kun en promille (høhø) af mine 4 år i byen, mødte flere fra dengang, sugede min ungdomskraft helt ind i sjælen, og lod mig guide i nuet. Jeg tror jeg kunne sælge Guidede ture derned. Charlottes Hamburg - 2 dage ( føles som 14 i indholdet).

Hermed et lille blik ind i Wellness og spa. Her nød jeg en skøn massage, hvorefter jeg satte mig i de skønne omgivelser og landede de mange indtryk, jeg allerede havde samlet i storbyen.

Min egen afrunding ... 

På hotellet, hvor jeg blev Hotelfachfrau og har rengjort mangen en krog, der gav jeg drikkepenge til stuepigen (Husk altid stuepigen, ikke kun tjeneren).

Jeg lod mig også fortælle, at den direktør, som jeg har kendt lige fra 1989, og som var med til, at jeg valgte dette hotel, fordi han var skide dygtig, sympatisk, innovativ, lun, og havde øje for vækst potentialer. Ham jeg måtte "dusse", ham hvis kontor jeg har gjort rent, fordi jeg som den eneste fik "direktionskontor og frugt-tallerken" ja, luxus tjansen. Ham der tog hele teamet med til musicallen Starlight express, som tog dansk design ind og tillod nye, unge arkitekter, at sætte deres helt eget præg på et hotelværelse, og nok vigtigst, ham der til et internt salgskursus sagde:

Man gönnt sich ja sonst nichts...

"Vi tillader os jo ellers ikke noget". - Dermed ment, tilllad dig nu at bo her på hotellet i et dyrere værelse og flere dage...

Og hvad med ham? jo, han stopper næste år. Dermed er Best Western Hotel St. Raphael ikke "mit" Raphael mere, og det er i orden, for så bliver der plads til 

at skabe en ny "bedste tid i mit liv".

Og I ved nok sloganet: Das Tor zur Welt, det er nøjagtigt sådan jeg har det, jeg er gerne turist på Ærø, vil aldrig glemme personlige højdepunkter; fødsel og bryllup på Ærø, men

Sønderborg - direkte og i overført betydning, er nu min ...

port -

          indgang.. you name it, 

                                                       til verden......

Har du fået lyst på Hamburg? Se min status på facebook eller spørg.

  

Fotos: Se foto album på facebook - snart...

Facebook Die Alster- Hamburg meine Perle 

Reeperbahn - jo, jo den er der stadig.

 Kan googles, ligger centralt.

Wellness, stort og smukt indrettet.

Hår & Hud.

Jeg smæsker mig i jern og gode minder - gør du ?

Jeg køber danske jordbær næsten hver dag i denne tid, og da de er temmelige jern-holdige, konkluderer jeg, at jeg smæsker mig i jern. Tænkte du andet;-)

Denne blog handler om, hvilke gaver vi får i det vi spiser, selvom vi måske først har antaget, at vi "bare" spiser et jordbær, en kage, en indbagt banan eller andet fortærbart.

De der smukke, røde jordbær, er for mig duften og følelsen af den danske sommer, af sødme, af gourmet frugt, dansk kultur og gode barndomsminder. På Langeland, hvor jeg boede fra jeg var fem til otte år, fik vi ikke bare skønne ø-jordbær, næ vi fik såmænd da også lige fed hjemmemalket sødmælk med fløde smag fra nabokonen. Det var en helt, helt anden drik end nutidens økomælk, og det gav den der  følelse af en 5-stjernet smagsoplevelse.

Spørger man mig, så mener jeg, at det er for få uger vi kan få danske jordbær, og det sætter mig utvivlsomt under et mindre pres, at jeg ved, at der er en deadline. Så jeg giver gladeligt over 30 kr. pr. bakke i den første uge, for at være med helt fra start og selvfølgelig BECAUSE I AM WORTH IT.

Om jeg har råd... Jeg tager mig råd, og hvad jern tilskuddet angår, så har jeg vel ikke råd til at lade være. Det er i øvrigt en xtra bonus, at jeg nu bor mere syd på, og rent faktisk kan købe jordbær i længere tid. 

Og nu over til noget helt andet, og stadig indenfor kategorien MUNDGODT.

Indbagt banan med bournon vanille is, yes. Tyske konditor kager ad libitum, danke, jaaaaa.

Jeg udfører pt. en turisme opgave i Flensborg. Opgaven er vigtig, men ikke hyle morsom eller selv-motiverende, så jeg valgte at forene den med en passende portion nydelse. Nu er jeg jo i tidernes morgen, hoteluddannet i Hamborg, så jeg vidste godt hvilke top-prioritets kager jeg ville investere i, under de tiltrængte kaffepauser i Flensborg. Også derfor var det endda rigtig smart, at lave et decideret ophold ud af det, så jeg havde to dage, en overnatning og diverse måltider.

Og igen. Jeg køber og spiser ikke bare en kage, men derimod et godt minde, fra en levende tid i min ungdomskraft i Hamburg. Jeg spiser et stykke kultur, et godt håndværk, et ferie minde, mormor minder og elskovshåndtag ej at forglemme. Det er ret meget jeg får for 2 Euro und 70 Cent. Prøv lige at tyg på den, det er endda rigtig meget jeg får nydt, vækket og følt for et så beskedent beløb.

Ligeledes den føromtalt indbagte banan med kæmpe is kugle. I min hotel tid i Schweiz havde vi besøg af en kinesisk gæste kok, som lavede de samme indbagte bananer m.m.. og det er kun på asiat restauranter, at jeg finder dem på menuen. Udover at det i sig selv er en god ret, hvor isen smelter til den varme banan skorpe, så får jeg igen aktiveret minder fra en skide sjov tjener tid i et skisportområde med masser af oplevelser, drikkepenge, skiing, afterskiing og flirts.

Summesumarum, jeg køber og spiser også, for at vække de gode minder. Som om det ikke var nok, så sidder der også en delle og minder mig om det.

Kagerne kan man nyde ved selvsyn på indsatte fotos, jordbærene nåede ikke at blive foreviget, så dem må du drømme dig til.

Ved du hvilken gave, der egentlig er den største, når vi er i smagsnydelsen? Det er bevidstheden og nærværet. Hvis vi tillader den at komme til fadet.


Guten Appetit!

Lass es Dir schmecken.

Grin bare..

Sønderborg sommer revy. Er netop kommet hjem fra en rigtig god oplevelse i godt selskab med Leif Maibom og team. Revy, cabaret, underholdning.... jeg er helt vild med det.
Elsker den oplevelse at få "årets gang" levet i et farverigt, originalt ordcirkus (som jeg gerne selv vil være en del af en dag)...

- Dans og glæde, kønsroller, festlige kostumer, generalisering som virkemiddel, og klart formidlende stemmer fra scenen. Jo tak, siger jeg. Mange tak. Jeg bliver vækket på den gode måde.

 

Jeg har boet i Sønderborg et par måneder, og det er sgu ikke en hvilken som helst by jeg har erstattet
ø livet med.

Det er en by med selvtillid og selvironi, innovation og lufthavn, Gourmet dining og falafel dürum,

universiteter, forskerpark, visioner og global tænkning.

Plus en underskøn natur.

Og så lige, ikke til at komme udenom, en uhyggeligt dialekt (som jeg ikke prøver at komme efter).

Og igår.. Firmafest, yes for Danfoss´ 3000 medarbejdere, der underholdes af Nik og Jay, Lasse Rimmer med flere. Man kan sige, hvad man vil om Nik og Jay, men i fællesskabets kollegiale feststemning og med en lunken fadbamse i hånden, der er det egentlig helt rart, at teksterne er til sing a long.

Og hvordan ved jeg så det?

Var jeg med?  Næ nej såmænd, men når der er Open Air midt i Sønderborg by, så er det altså hørbart for alle. Større er byen jo heller ikke.

I dag havde jeg den første børnefri dag, siden vi flyttede hertil for snart et kvartal siden. Børnenes far er afmønstret sin kaptajnspost for denne gang, og har altså børnene på Ærø.

Jeg har ladet mig guide i nuet, og gjort plads til at mærke.

Så det blev en smuk dag ladet med gå tur til byen, indkøb af sushi og et nyt tastatur samt to dvdér med stand up comedy. Dejlig og lang samtale med min kære faster, som trods egen helbredsmæssige udfordring, formåede at fornemme samt reagere på mit behov for at dele.

Timer gik med ren afslapning, avislæsning, en laaang "morfar" og  

en dukkert og forglæden til den lokale revy, som er kåret til den 3. bedste i Danmark.

Tak fordi vi kan grine.

Der er dage, hvor man er i tvivl, og så er det godt at kroppen husker...

dage som denne.

Grin bare!

Eller måske af din bare...

Ps. kærlige tanker til mine 3 kære. Ved, at I nyder hinanden, og glæder mig over det.

pps. Kærlige tanker til min Millionøse makker, som denne weekend nyder Hotel Guldsmedjen i Kbh. samt nydelse med "vennen din" på alle nydelses planer. Hujer.

Om nydelse, skygger og tid til sig selv

Yeah, jeg har haft en fri-eftermiddag - fra hverdagen - og bare slentret gennem strøget.

Godt nok det "lille strøg", da det var i Århus, men med et smut omkring Pustervig, Cafe Jorden, Magasin og atmosfæren ved Åen, der bliver det alt i alt en tilfredsstillende Walk.

Det er lang tid siden jeg har gjort det, og det tog mig også lige en tilvænning, at lade Iphone være i tasken, og give fokus til væren. Det, der nok gjorde udslaget her var, at synet af omtrent hver anden

forbipasserende, helt klart viste, at deres nærvær var mere med telefonen end i de ubevidste skridt de tog.... Her fik jeg klarsynet. Det byder du ikke dig selv, Charlotte. Du er lige her, lige nu.

Kom fejlagtigt til at dumpe ind i en tøjforretning, men det var slet ikke fokus i går... Nogengange ser tøjet bare bedre ud på bøjlerne, og jeg befandt mig helt godt i min Marimekko jakke og en brun ørkenstøvle fra Toscana, vel at mærke. (Jojo,  jeg havde lidt mere på end det).

En Smoothie blev min første forkælelse, og den nød jeg i et skønt såkaldt bæredygtigt spisested i nærheden af nogle glade og musikinteresserede gutter. Elsker når der tales om at "Jame" og et masse lethed og forglæde inden en lang og ubrugt sommer.

Formålet med Århus turen var en særlig workshop; Skyggearbejde i børnehøjde. 3 genveje til en nemmere hverdag, og jeg blev ikke skuffet. De to dygtige og behagelige kvinder, se link i bunden, var en super cocktail, og vi fik masser af exempler.

Glædeligt også i den grad, at langt de fleste var mødt op som par. Et godt billede af den moderne mand, der også vil selvudvikle ... eller lader sig slæbe med.

Efter ti ugers intens børnesamvær, integration i det jyske og grundet alt det nye; Spot on på opdagelse af de værste skyggesider, d.v.s. de sider hos os selv, som vi holder mindst af, der var jeg meget modtagelig for gode råd. 

Pernille kalder også skyggesiden for "The dark side".

Målet er balancen - i os mennesker. For at opnå den balance, er vi nødt til at kigge på de mindre flatterende sider, og grave lidt i dem. Hér ligger den største udvikling som udgangspunkt.

Jo mere vi healer, desto mindre vil vi komme i konflikt med partner, børn, kollegaer you name it.

Heldigvis har jeg kigget på skygger i længere tid, hvilket gjorde det mindre sårbart for mig i går. Jeg er i gang, og for enden af den gang, der er der en dør. Nej, spøg til side. Det er alvorligt stof, men vi vil med garanti kunne mærke forskel - endda ret hurtigt. Så på den måde "åbner" der sig en dør.

I Århus fik jeg mere foræret. Jeg har nogle spændende og søgende fastre, som altid har inspireret mig. Vi har en del mere tilfælles, end jeg har med min kære moder, og så har den ene faster - gudskelov-  fodret mig med spirituelle bøger i mange år. Det er meget givtigt samvær for mig. I går var den ene på besøg hos hende, der bor i Århus, og jeg så dem både før og efter Workshoppen. Ligeledes deres to mænd. Hvor var det bare hyggeligt igen, at hænge ud med andre voksne uden at jeg havde børn med.

Hvor genfandt jeg meget lethed og begejstring - indefra-

ligeledes, da jeg kom hjem til min 18 årige barnepige, Lykke, som lige havde bestået sin teoriprøve. Det får én til at tænke tilbage.

I forhold til Pernille Melsteds budskab om at kigge på "the dark side", så har jeg virkelig været artig. Motorvej E45 fra Århus til Sønderborg i de sene nattetimer. Her får du i sandhed set på "the dark side", ja du kører endda på den. "Kører" du længe nok, så lægger du den bag dig. Måske er det vejen for dig.

Essensen er at huske nydelsen - også i sin personlige udvikling. Ved at kombinere en strøgtur og godt selskab med personlig vækst, så virker vejen både mere nydelsefuld, og mere farbar.

Vil du i Legoland eller Skyggeland -

måske begge dele!

Skyggeexpert

http://www.pernillemelsted.com/

  

Familieterapeut og forfatter til: Drop opdragelsen

http://www.fiehørby.dk/

Mormor-kærlighed - i dyb samklang

Denne blog handler om ubetinget kærlighed, som jeg udvekslede med min mormor, så længe jeg kan huske tilbage.

I april var det mormors fødsels-dato og jeg var på hendes gravsted i Kolding. Jeg bliver i den grad høj over de minder det vækker. Siden  1974, da mormor blev enke, og jeg var fire år, gav hun min mor og jeg (samt min far og bror) lange og nærværende besøg på enten Langeland eller i Hadsten. Min far var godsforvalter, og vi boede dermed i forvalter boliger, og havde rigtig meget dejligt plads, såvel inde som ude. Og altid et "Mormor værelse". Toppen af hygge, også et sted jeg gik ind, når hun ikke var der. Og jo, jeg både duftede til sengetæppet og varmede mig i hendes dyne, hvis det var behovet.

Jeg ønsker for mine børn, at de får den samme gave, men tiden er vist en anden og bedsteforældre i den kaliber, nok en sjælden race...

Jeg havde min mormor meget kær, fordi hun på et meget tiltrængt tidspunkt gav mig 110% nærvær, kærlighed og støtte. Det er altid hende jeg mærker, når jeg tænker på gode eller dårlige hændelser.

Om ørepine og en af holde i hånden, eller et godt resultat i skolen eller til ridning. Med mormor følte jeg mig hjertetforbundet og i samklang.

Mormor hed i øvrigt Edith, og min datter nu; Malene Edith.

Før alt det politisk korrekte fratog os store dele af den danske hygge, nød mormor at ryge cerutter, og det klædte hende. Minigolf var mærket, og selvom jeg har svært ved røg, så hang Mormor og hendes cerut sammen, som en fin symbiose. Efter hun opgav røgen, forsøgte jeg ofte at lokke hende, fordi jeg var så betaget af den livsnydelse mormor kunne formidle gennem røgskyerne.

I 2010 på 9/11 datoen døde mormor.

Hun var livstræt, og det var forståeligt.

Selv var jeg i stor sorg, og vidste, at jeg havde mistet noget ganske særligt.....

 Bevares jeg havde forståelse for, at hun takkede af som 96 årig, men det var og er stadig et kæmpe tab, der har rykket ved mit fundament.

Jeg lå til øko. ansigtsbehandling, da hun åndede ud. Telefonen var denne sjældne gang på lydløs, og jeg missede at min kære kusine havde ringet for at mormor og jeg kunne nå et sidste møde i røret. Sådan blev det ikke... for det blev bedre.       - Selvsamme eftermiddag havde jeg en biografaftale, en del af et fødselsdagsgavekort fra veninder, og vi havde ikke været derinde i Grand Teatret længe, før Johannes Møllehave også dukkede op - Mormors og mit fælles idol. En af guds budbringere og min og mormors helt. Større blev det næsten ikke. Sådan mødtes mormor og jeg en sidste gang via Møllehave. Han og jeg drak en kaffe, og jeg var i ro og nydelse over samværet,  som bl.a.a skyldes gl. bekendtskab fra vores tid på Langeland & mine to kvikke veninder, der også havde en finger med i spillet.

Mormor havde nogle svære år til sidst, men hendes timing på exit var smuk. Hun holdt fast i livet til at opleve børnenes far, begge mine børn, mit drømmebryllup og først dagen efter min første store guide opgave med 30 amerikanere, ja først efter den succes, lukkede hun øjnene i.

Er jeg i tvivl med hensyn til mine børn, så bruger jeg min indre "Mormor rettesnor", og giver dem nærvær og en hånd - fyldt med tryghed.

og jeg vandrer videre - med Mormor i hjertet.

Er dine skuldre for tunge- eller klarer du den?

For nyligt sagde min coach til mig, at mine blogs sagtens kunne tilføres mere kant. Ret har han,  for jeg har efterhånden et par gode slidstærke erfaringer med i bagagen, hvor de sidste, og de har fulgtes ad som i et parløb indenfor forandring, er vores separation og min flytning.
To dage før mine børn og jeg flyttede til Sønderborg på en mandag sidst i marts i år, ja der kom brevet til min X og jeg, at vi nu var separeret, så det er det, vi er nu.

Det føles stadig så rigtigt, at være hernede, og for hver dag, går det bedre. Med at lande, med at møde spændende mennesker, med at komme tilbage til sig selv igen efter det lange tilløb til exit fra Ærø/arbejdsløshed og fra ikke nærende kommunikation.
Men vigtigts af alt; Børnene finder sig til rette og dobler antallet af legekammerater ugentligt. Men der er to planer - to niveauer, som jeg her vil kalde det operative og det strategiske (venligst udlånt af militæret).

Det operative, dernede hvor der ageres, mærkes og gøres ved, kan godt gøre noget AV!

Fx. Var vi tre på Ærø her i KristiFlyvfart miniferien, og der var en stor planlægning fra min side, så børnene så deres bedste venner, sov hos Farmor, så basen var tryg og velkendt og jeg også sov et nærende sted, men en stor del af mine vågne timer, måtte jeg tilbringe i mit tidligere hjem, hvor vi før boede en familie. Trods ønsket om at afrunde, havde jeg ikke magtet at få afsluttet sortering og slut-pakning.

Dels fordi det ikke er sjovt, dels fyldt med minder og så rent praktisk, hvor skal det hen. Mit nye hjem, ja få hjem, har jo ubegrænset plads. Nuvel, det er næsten vold mod ens sjæl, at vække det følsomme register i en så stor grad, hvorfor jeg tænkte på, at jeg engang kendte én kvinde, der altid sagde til mig:

 "Gud lægger ikke mere på vore skuldre, end vi kan klare".

Det giver mere mening for mig - end nogensinde før.

Jeg får rigtigt set på min tendens til at samle for meget & WARUM, og nægter, at tillade bunker i det omfang nu.
Og min søn, som trækker det største læs for tiden. Skoleskiftet fra 70 elever til 400 elever, og det er i sandhed andre boller på suppen. Nogle robuste lidt overkrydrede boller, der er smækfyldt med ubekendte. Sgu ikke lige rart for en sensitiv dreng, men vi styrker os. Vi får kigget på skygger, hentet nye styrker indefra via spring fra vipper i svømmehal, cykling ned af udfordrende bakker og større og mindre succesér dagligt.

Og jeg ved, at der er en grund til de udfordringer vi får serveret. De er jo velkendte på et plan, de er med os som en nisse i udbrud som kæmpe nisse - EYE OPENER.

Og selvom, der kan spores lidelse, så føler jeg virkelig sandheden i, at vi ikke bliver budt mere end vi kan klare. Det er da betryggende alt imens hele min lyst og evne til løsningsorienteret handlekraft, får lov at komme til fadet.
Det strategiske plan inkluderer for mig - min Vision, om et nærende og kærligt samliv.
Om en givende og livsbekræftende hverdag.

Act from where you want to be &

Vejen er målet.

Live er bedre end web tv

Min datter på 4 år er nok som de fleste i den alder, og møder verden med nærvær, grin, snak og masser af ideer. Jer der kender mig nærmere ved jo nok lidt om min mor og svigermor, og
med en cocktail af gener fra dem og jeg selv - o la, o la, ja der giver det alt hvad man ved omkring den genetiske arvemasse (og miljø) stor mening.

 I disse tider, og med megen omvæltning - flytning fra et ret lille samfund og til en rigtig by, samt mødet med børn og voksne i en ny stor børnehave, ja der gør vi meget plads til egen tid, børnene og jeg. Malene er især god til at bede om det (which I love): "Mor, jeg vil ha´ dig". Det sgu i orden synes jeg, klar tale, klart behov.

Malenes idol på tv og web er Katrine fra Lillenørd. Om det er med Anders, Kristian eller? pyt, bare det er Katrine. Vores pc har været nede i en laaaang uge, så der så vi ingen Katrine, omend det nok var den periode, hvor Malene havde mest behov for det genkendelige univers. Og som vi ved, det kunne have været en tærrende dramatisk uge, men Malene løste det på egen vis - og blev belønnet!

Da vi i søndags "slæbte" vores dejlige farmor med op til Nordborg i Danfoss Universe, var vi så heldige, at der var en langt show med Kristian og Katrine. Vi stod endda så tæt, at vi kunne se under skørtet, havde vi haft den interesse. Forrygende tiltrukket af Malene.
Men hvad skete der med min lille altid talende datter?

Stilhed, måben og en form for salighed. Betagelse og beundring tror jeg hun var fyldt op med... og jeg som troede hun ville rocke og danse med, som vi andre tre.



Næ nej, der var fuldt fokus, og da de tilbød autograf session, tog jeg chancen (jeg hader køer), men vi stod selvfølgelig perfekt, og indenfor no time, havde vi en cd og autografer og "finger touch" fra K og K.  Spurgte mine børn om de ville sige noget til dem, og da det ikke var tilfældet, foreslog jeg, at vi lige rørte dem med en finger,  for at se om de var virkelige...  - og cool nok, gjorde de to friske og nærværende unge mennesker det samme på Mads og Malene, og dét har de ikke glemt endnu.

Selvom det ikke direkte er nævnt i denne blog, så tror jeg på, at vi får disse gaver... i form af oplevelser mv. fordi:

* Vi har ryddet op i ting og gamle mønstre (mest moren)

* Vi er alle mere klar på, hvad vi ønsker os qua en højnet bevidsthed

Jeg mærker i hvertfald, at jo mere Yin og Yang balance vi praktiserer, jo lettere går det hele.

Kæmpe tak.

Stop en halv, der er en kalv...på motorvejen.

Jeg tror, at vi kender det alle sammen - det at tiden flyver. Hverdagen haster afsted med arbejde og pligter, børn, quick opvækst - mere eller mindre let krydret med lidt stjålne lykkemomenter og eller et glas velfortjent Vino i glasset. Det er i hvertfald let at lande i et trummerum og forpustende halse efter, mens man prøve, at følge med.
Det er ikke fordi det er mit mål eller mine værdier, tværtom da, men jeg har været så meget i det- at have for travlt med fx. hus, have og meningsløs arbejdssøgning, at jeg fornuftigt må konstatere, at det tager lidt tid med afvænning og omprogrammering.

I dag havde jeg den sjældne oplevelse, at der løb en løs kalv på den jyske motorvej. Jeg håber ikke, at det sker for tit, for det er var en ulige match med en kalv og hujende hestekræfter. Men det gjorde, at farten blev sænket markant, og at vi alle nødtvunget måtte stoppe op. Forsøg på symbolik til min indledning:-.)

Apro pro at stoppe op. Jeg og børnene har nu boet godt 4 uger i Sønderborg, og trives godt. Som I ved har vi ellers boet på Ærø fra 2005 og der må jeg så bare sige, at efter Hamburg, Schweiz, København osv., der blev det simpelthen for begrænsende for mig på Ærø - som fastboende i hvert fald. Flere ting var i spil; Savnede et spændende job og gode kollegaer, mere frekvens på sejlplanen, min familie og mine venner udenfor øen og alt i alt, efter årelange forsøg og småbørnspligter, der måtte jeg erkende, at der ikke var flow på  - for mig.

Så jeg stoppede op! Tog min kroniske ø kuller alvorligt, tog mig selv alvorligt, og tilmeldte mig i 2011 et Millionøse Mentor forløb med 50 andre kvinder, en gang om måneden i et år. I det år gik jeg fra en masse modstand mod alt muligt... projektion og pegen af andre til et overvejende eget ansvar for vores liv. A la Louise Hay, Lars Mygind (Tft), Millionøsemetoden.dk - samme overordnede budskab.
Jeg reconnectede med min kerne, jeg fandt megen indre styrke og er naturligvis ikke færdig, men godt på vej til et ærligere mere autentisk liv - også med mit hjerte koncept som Vandreværtinde.

Hvorfor Sønderborg?
De sidste måneder er jeg ofte blevet spurgt til mit valg af Sønderborg. Det er et ? som jeg elsker at svare på. Havde faktisk satset fra sidste efterår til årsskiftet på Svendborg, som der så var NADA flow på! Straks jeg søgte på job i Sønderborg, var der de helt rette stillinger, og hele tiden noget at søge på. Har tillid til, at det lander, når jeg er klar.
Men Sønderborg fordi: Der er 15 minutter til færgen til Ærø og børnenes far og farmor, netværk mv., næsten hele min familie bor i Jylland, skøn natur, fin størrelse til børnene, cool by, der fører an på miljø og energi samt nytænkning, 40 min. i fly til Cph. og ja tæt på grænsen og en hjemby, nemlig Hamburg, hvor jeg er hotel uddannet, og har fede minder.
Jeg føler, at der har åbnet sig en verden så stor, og hvis det er det, jeg føler....Yes, så er det sådan det er for mig.


Så ja. Vi kan vente til det yderst sjældne sker. At der løber en kalv på motorvejen, så vi lader en tilfældighed bestemme, hvornår vi stopper op.

Eller vi kan højne vores bevidsthed og leve hverdagsmodet (google/fb Anja Vintov om Hverdagsmod), så vi allerede i morgen mærker, at vi er et skridt nærmere vores drøm.

Op til dig.


Bonus info:
Kalven er safe.
Det gik godt med kalven. Jeg nåede at opleve en lastbil og flere personbiler i trille fart, få kalven ud i rabatten, modige mænd steg ud af bilerne- i nødsporet, og de fik kalven fanget ind. Gudskelov.

Om jeg væver rundt i det der tema om MOD. Jo det gør jeg vist, men det er da også bare så vigtigt, at vi lever det liv som vi ønsker.... Det er jo vores, ikk´.

http://da.wikipedia.org/wiki/S%C3%B8nderborg

At vove at miste fodfæstet...

Nu er det dag 9 efter flytning fra Ærø til Sønderborg. Et fortrindeligt move, som jeg selv har skabt- dog med støtte fra de rigtige netværk.

For nye læsere kan jeg fortælle, at jeg er ny separeret, overvejende i gensidig overensstemmelse, og så er jeg tilmed flyttet fra en lille grøn ø til Sønderborg, eller Sønderbronx om du vil.

Mange har spurgt mig- hvorfor Sønderborg? 

Det er en fin størrelse, en smuk by, der ligger tæt på både færge til Ærø, familie i Jylland, fly til Kbh. og verden og åbner et marked for min business med event Walks i Syddanmark m.v.

Jeg har længe villet blogge om min status og mine ryk, men da vi flyttede sidst på måneden, og vi nu nærmer os den længste helligdagssekvens i kalenderen, så har jeg haft børnene (4 og 6 år) hjemme, og det har krævet sin forældre/legekammerat/pædagog/organisator/mægler...vil jeg godt indrømme.

I de få og små pauser jeg har kunnet tiltuske mig, har jeg dels lukket øjenene og lige mærket mig selv fra snuden og nedad. - Flytning og separation, folkeregister og nye institutioner, visse uundværlige møbleindkøb, ja alt dette har gjort, at jeg var lige lovlig meget i hovedet. Heldigvis afbrudt af skønne oplevelser på jernhest, i svømmehal, ved stranden og i himlen (fly Cph-Sønderborg).

Dels har jeg spurgt mig selv, hvordan det går? Brugt de små pauser til at mærke, hvordan jeg har det trods det, at jeg har "VOVET AT MISTE FODFÆSTET et øjeblik". Flere diffuse svar dukkede op, hvorfor status i dag er; Det hele føles lidt kaotisk lige nu!

Et nyt sted, hvor flere af indkøbscentrene er på størrelse med den by vi har boet hele børnenes liv. Ny bolig, som fortsat skal indrettes, ingen lokale netværk lige pt. og venner selv er ophængte eller på ferie, et indre efterarbejde af de gamle og nye indtryk, masser af økonomi og paper work, der stadig lander. 

Når jeg så siger kaos, så vil jeg lige nævne denne, som jeg altid har holdt af at læse.

"Efter kaos kommer orden". Og det tror jeg på.

Præcis det jeg ønsker, vil komme til mig på rette tid og sted.

Da jeg i går indrømmede overfor mig selv, at jeg turde At vove er at miste fodfæstet et kort øjeblik - ikke at vove er at miste livet/miste sig selv, og at jeg stod midt i det, så

fik jeg det meget bedre.

-Dels er jeg stolt af mit skift, fordi jeg rejste fra en "kronisk ø kuller", som ikke understøttede mig i min bedste version.

-Dels er jeg glad for at det lykkedes mig at genskabte kontakten til min guddommelige essens - min kerne, så jeg trods begrænsede økonomiske midler, evnede at flytte mig til et sted med flere muligheder.

- Sidst men ikke mindst er MOD et af mine 2012 mantraer, og jeg føler mig SÅ modig.

More than ever.

Gør du?

GodModig Påske til jer alle!


Ris, ros og kommentarer modtages med kyshånd i kommentarfeltet.