tirsdag den 4. oktober 2011

Festen er begyndt ..

Nøj, hvor har jeg glædet mig længe.

Jeg elsker at skrive, og får masser af livsbekræftelse igennem den skriftlige formidling.
Derfor er jeg sprunget ud som blogger.

Det er med sommerfugle i maven. Med spænding, for-glæde, masser af ideer, entusiasme, mod og forventninger jeg nu springer til tasterne, og deler glæder, læringer og underfundigheder fra mit liv.

Mit liv som Charlotte og gudinde.

Mit liv som mor til en dreng og en pige.
Mit liv som sømandskone og hvad det indebærer!
Mit liv som søgende dog overvejende mod buddhistiske værdier.
Mit liv som iværksætter af Walk with Charlotte - Event Walks, NetWalking etc.
Mit liv som gå-glad og i bevægelse.
Mit liv som tilhænger af Millionøsemetoden og specifikt Christine Eilvig og Kirsten Stendevad.

Mit liv under udvikling med "hovedet på bloggen" undervejs - the journey is the Award.

- helt aktuelt primo 2012 mod et liv og et arbejde på den anden side af havet. Målet er at Ærø fylder 30% og bliver toppen af kransekagen. De andre 70% er et område med mere vækst, tættere på alt, og langt mere samvær med min familie og gl. venner.


Når jeg skriver her i mit lille nye univers, så er jeg alene - i dag - med alt det nye og uvisse. Men set på nationalt plan, er jeg jo slet ikke alene.
 - Vor nye kvindelige statsminister Helle, har netop afsluttet hendes første åbningstale.
Sikke en dato at åbne blog, på samme dag som folketingets åbning.
Timing.

Nøj, hvor har jeg glædet mig længe.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar