For nyligt sagde min coach til mig, at mine blogs sagtens kunne tilføres mere kant. Ret har han, for jeg har efterhånden et par gode slidstærke erfaringer med i bagagen, hvor de sidste, og de har fulgtes ad som i et parløb indenfor forandring, er vores separation og min flytning.
To dage før mine børn og jeg flyttede til Sønderborg på en mandag sidst i marts i år, ja der kom brevet til min X og jeg, at vi nu var separeret, så det er det, vi er nu.
Det føles stadig så rigtigt, at være hernede, og for hver dag, går det bedre. Med at lande, med at møde spændende mennesker, med at komme tilbage til sig selv igen efter det lange tilløb til exit fra Ærø/arbejdsløshed og fra ikke nærende kommunikation.
Men vigtigts af alt; Børnene finder sig til rette og dobler antallet af legekammerater ugentligt. Men der er to planer - to niveauer, som jeg her vil kalde det operative og det strategiske (venligst udlånt af militæret).
Det operative, dernede hvor der ageres, mærkes og gøres ved, kan godt gøre noget AV!
Fx. Var vi tre på Ærø her i KristiFlyvfart miniferien, og der var en stor planlægning fra min side, så børnene så deres bedste venner, sov hos Farmor, så basen var tryg og velkendt og jeg også sov et nærende sted, men en stor del af mine vågne timer, måtte jeg tilbringe i mit tidligere hjem, hvor vi før boede en familie. Trods ønsket om at afrunde, havde jeg ikke magtet at få afsluttet sortering og slut-pakning.
Dels fordi det ikke er sjovt, dels fyldt med minder og så rent praktisk, hvor skal det hen. Mit nye hjem, ja få hjem, har jo ubegrænset plads. Nuvel, det er næsten vold mod ens sjæl, at vække det følsomme register i en så stor grad, hvorfor jeg tænkte på, at jeg engang kendte én kvinde, der altid sagde til mig:
"Gud lægger ikke mere på vore skuldre, end vi kan klare".
Det giver mere mening for mig - end nogensinde før.
Jeg får rigtigt set på min tendens til at samle for meget & WARUM, og nægter, at tillade bunker i det omfang nu.
Og min søn, som trækker det største læs for tiden. Skoleskiftet fra 70 elever til 400 elever, og det er i sandhed andre boller på suppen. Nogle robuste lidt overkrydrede boller, der er smækfyldt med ubekendte. Sgu ikke lige rart for en sensitiv dreng, men vi styrker os. Vi får kigget på skygger, hentet nye styrker indefra via spring fra vipper i svømmehal, cykling ned af udfordrende bakker og større og mindre succesér dagligt.
Og jeg ved, at der er en grund til de udfordringer vi får serveret. De er jo velkendte på et plan, de er med os som en nisse i udbrud som kæmpe nisse - EYE OPENER.
Og selvom, der kan spores lidelse, så føler jeg virkelig sandheden i, at vi ikke bliver budt mere end vi kan klare. Det er da betryggende alt imens hele min lyst og evne til løsningsorienteret handlekraft, får lov at komme til fadet.
Det strategiske plan inkluderer for mig - min Vision, om et nærende og kærligt samliv.
Om en givende og livsbekræftende hverdag.
Act from where you want to be &
Vejen er målet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar