At vove at miste fodfæstet...

Nu er det dag 9 efter flytning fra Ærø til Sønderborg. Et fortrindeligt move, som jeg selv har skabt- dog med støtte fra de rigtige netværk.

For nye læsere kan jeg fortælle, at jeg er ny separeret, overvejende i gensidig overensstemmelse, og så er jeg tilmed flyttet fra en lille grøn ø til Sønderborg, eller Sønderbronx om du vil.

Mange har spurgt mig- hvorfor Sønderborg? 

Det er en fin størrelse, en smuk by, der ligger tæt på både færge til Ærø, familie i Jylland, fly til Kbh. og verden og åbner et marked for min business med event Walks i Syddanmark m.v.

Jeg har længe villet blogge om min status og mine ryk, men da vi flyttede sidst på måneden, og vi nu nærmer os den længste helligdagssekvens i kalenderen, så har jeg haft børnene (4 og 6 år) hjemme, og det har krævet sin forældre/legekammerat/pædagog/organisator/mægler...vil jeg godt indrømme.

I de få og små pauser jeg har kunnet tiltuske mig, har jeg dels lukket øjenene og lige mærket mig selv fra snuden og nedad. - Flytning og separation, folkeregister og nye institutioner, visse uundværlige møbleindkøb, ja alt dette har gjort, at jeg var lige lovlig meget i hovedet. Heldigvis afbrudt af skønne oplevelser på jernhest, i svømmehal, ved stranden og i himlen (fly Cph-Sønderborg).

Dels har jeg spurgt mig selv, hvordan det går? Brugt de små pauser til at mærke, hvordan jeg har det trods det, at jeg har "VOVET AT MISTE FODFÆSTET et øjeblik". Flere diffuse svar dukkede op, hvorfor status i dag er; Det hele føles lidt kaotisk lige nu!

Et nyt sted, hvor flere af indkøbscentrene er på størrelse med den by vi har boet hele børnenes liv. Ny bolig, som fortsat skal indrettes, ingen lokale netværk lige pt. og venner selv er ophængte eller på ferie, et indre efterarbejde af de gamle og nye indtryk, masser af økonomi og paper work, der stadig lander. 

Når jeg så siger kaos, så vil jeg lige nævne denne, som jeg altid har holdt af at læse.

"Efter kaos kommer orden". Og det tror jeg på.

Præcis det jeg ønsker, vil komme til mig på rette tid og sted.

Da jeg i går indrømmede overfor mig selv, at jeg turde At vove er at miste fodfæstet et kort øjeblik - ikke at vove er at miste livet/miste sig selv, og at jeg stod midt i det, så

fik jeg det meget bedre.

-Dels er jeg stolt af mit skift, fordi jeg rejste fra en "kronisk ø kuller", som ikke understøttede mig i min bedste version.

-Dels er jeg glad for at det lykkedes mig at genskabte kontakten til min guddommelige essens - min kerne, så jeg trods begrænsede økonomiske midler, evnede at flytte mig til et sted med flere muligheder.

- Sidst men ikke mindst er MOD et af mine 2012 mantraer, og jeg føler mig SÅ modig.

More than ever.

Gør du?

GodModig Påske til jer alle!


Ris, ros og kommentarer modtages med kyshånd i kommentarfeltet.