Jeg tror, at vi kender det alle sammen - det at tiden flyver. Hverdagen haster afsted med arbejde og pligter, børn, quick opvækst - mere eller mindre let krydret med lidt stjålne lykkemomenter og eller et glas velfortjent Vino i glasset. Det er i hvertfald let at lande i et trummerum og forpustende halse efter, mens man prøve, at følge med.
Det er ikke fordi det er mit mål eller mine værdier, tværtom da, men jeg har været så meget i det- at have for travlt med fx. hus, have og meningsløs arbejdssøgning, at jeg fornuftigt må konstatere, at det tager lidt tid med afvænning og omprogrammering.
I dag havde jeg den sjældne oplevelse, at der løb en løs kalv på den jyske motorvej. Jeg håber ikke, at det sker for tit, for det er var en ulige match med en kalv og hujende hestekræfter. Men det gjorde, at farten blev sænket markant, og at vi alle nødtvunget måtte stoppe op. Forsøg på symbolik til min indledning:-.)
Apro pro at stoppe op. Jeg og børnene har nu boet godt 4 uger i Sønderborg, og trives godt. Som I ved har vi ellers boet på Ærø fra 2005 og der må jeg så bare sige, at efter Hamburg, Schweiz, København osv., der blev det simpelthen for begrænsende for mig på Ærø - som fastboende i hvert fald. Flere ting var i spil; Savnede et spændende job og gode kollegaer, mere frekvens på sejlplanen, min familie og mine venner udenfor øen og alt i alt, efter årelange forsøg og småbørnspligter, der måtte jeg erkende, at der ikke var flow på - for mig.
Så jeg stoppede op! Tog min kroniske ø kuller alvorligt, tog mig selv alvorligt, og tilmeldte mig i 2011 et Millionøse Mentor forløb med 50 andre kvinder, en gang om måneden i et år. I det år gik jeg fra en masse modstand mod alt muligt... projektion og pegen af andre til et overvejende eget ansvar for vores liv. A la Louise Hay, Lars Mygind (Tft), Millionøsemetoden.dk - samme overordnede budskab.
Jeg reconnectede med min kerne, jeg fandt megen indre styrke og er naturligvis ikke færdig, men godt på vej til et ærligere mere autentisk liv - også med mit hjerte koncept som Vandreværtinde.
Hvorfor Sønderborg?
De sidste måneder er jeg ofte blevet spurgt til mit valg af Sønderborg. Det er et ? som jeg elsker at svare på. Havde faktisk satset fra sidste efterår til årsskiftet på Svendborg, som der så var NADA flow på! Straks jeg søgte på job i Sønderborg, var der de helt rette stillinger, og hele tiden noget at søge på. Har tillid til, at det lander, når jeg er klar.
Men Sønderborg fordi: Der er 15 minutter til færgen til Ærø og børnenes far og farmor, netværk mv., næsten hele min familie bor i Jylland, skøn natur, fin størrelse til børnene, cool by, der fører an på miljø og energi samt nytænkning, 40 min. i fly til Cph. og ja tæt på grænsen og en hjemby, nemlig Hamburg, hvor jeg er hotel uddannet, og har fede minder.
Jeg føler, at der har åbnet sig en verden så stor, og hvis det er det, jeg føler....Yes, så er det sådan det er for mig.
Så ja. Vi kan vente til det yderst sjældne sker. At der løber en kalv på motorvejen, så vi lader en tilfældighed bestemme, hvornår vi stopper op.
Eller vi kan højne vores bevidsthed og leve hverdagsmodet (google/fb Anja Vintov om Hverdagsmod), så vi allerede i morgen mærker, at vi er et skridt nærmere vores drøm.
Op til dig.
Bonus info:
Kalven er safe.
Det gik godt med kalven. Jeg nåede at opleve en lastbil og flere personbiler i trille fart, få kalven ud i rabatten, modige mænd steg ud af bilerne- i nødsporet, og de fik kalven fanget ind. Gudskelov.
Om jeg væver rundt i det der tema om MOD. Jo det gør jeg vist, men det er da også bare så vigtigt, at vi lever det liv som vi ønsker.... Det er jo vores, ikk´.
http://da.wikipedia.org/wiki/S%C3%B8nderborg
Du skriver rigtig godt Charlotte! Spændende læsning og dejligt at du er ved godt mod!
SvarSletGaia, mange tak. skønt med respons. Tak for den "ved godt mod". Faldt mig også lige ind med dette ordspil: Stop en halv, der er en kalv..høhø.
SvarSlet